relativ vind

Davs,

I’m back – og jeg har fløjet en del mere end bloggen viser. Altid noget i vejen når jeg skal blogge. Jeg skal helst tage billeder, og jeg har ikke haft kamera med, eller så kommer jeg sent hjem, og orker ikke skrive noget, eller så sidder jeg nok foran computeren i forvejen. Tja, det er jo ikke mange som følger mig her, men hvis nogen er interesseret..

Jeg har leget med tanken om at prøve noget mere. Måske gør jeg og måske gør jeg ikke, men idéen som har begyndt at tage form, er at prøve forskellige slags luftsport. Jeg er f.eks lidt imponeret over svæveflyvere. De kan, med det rigtige vejr, flyve rigtigt langt uden motor, og enda lande precist hvor de vil. De fleste gange. Jeg tænker at det må kræve ekstra “gefuhl” at kunne klare mærkelandingen uden motor. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve.

For ikke ikke så mange uger siden, så jeg en paraglider ved en strandklit, og han fløj rigtigt længe, og meget lavt over stranden. Det ser meget sjovt ud, så jeg tænkte  – Det kunne jeg godt tænke mig at prøve.

Ballonflyvning ser også sjovt ud. At stå i en stråkurv, og svæve over landskabet, i den frie luft. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve.

Jeg har også leget med tanken om faldskærmsspring. Frit fald, og bagefter dale stille til jorden. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve.

Radiostyrede modelfly, ser rigtigt sjovt ud. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve.

Drageflyvning. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve.

Flere ting kunne komme til, for jeg er interesseret i det meste der har med luftsport at gøre. Derfor er mit kommende projekt, at prøve de forskellige slags luftaktiviteter, og samtidigt dokumentere dem med lidt billeder, og forklaring på det jeg oplever undervejs.

Jeg vil ikke sætte en deadline, og nogle aktiviteter er dyrere end andre, så jeg skal måske spare op til de forskellige ting. Det bliver måske min “bucket list,” uden tanke på at den er endelig, eller at jeg skal være færdig til en bestemt tid. En anden sidegevinst, ved disse aktiviteter er et det kan gøre mig til en bedre pilot. F.eks tror jeg det er mange gode ting ved svæveflyvning, som jeg kan direkte bruge i motorflyvning, og ved at blive kendt med hvordan de andre aktører har det med sin passion, tror jeg at jeg bedre vil kunne forstå dem.

Hejsa!

G

Davs!

Jeg har haft en lang vinterpause, men nu har jeg fået 2 ture den sidste måned. Det var rigtig godt at komme i gang igen, og jeg havde ikke glemt så meget som jeg havde frygtet :-)

Den første tur, var planen at lave de nødvendige 3-4 landinger, samt lave nogle få øvelser (langsom flyvning, stabile drej osv.) og at huske på procedurer i flyveren, samt radio. Det blev til en god tur, hvor jeg lavet 4 landinger, hvoraf ingen var dårlige, men hvor de blev gradvist bedre. Det var helt perfekt, og til trods for kraftig vind, så fik jeg også styr på landingsrunden. Dvs. den blev gradvist mere precis i højde, hastighed og form. Det blæste op til 25 kts, men det var lige nedad banen, så det var ingen problemer, til trods for vindstød som kunne overraske, så var der ingen dramatik.

Den neste tur var noget kortere, men vejret var jo fantastisk – der lå et slør i 10000+ fod, og derop havde jeg ikke tænkt mig, og luften var meget klar. Så blev det lidt mere langsom, et par steepturns, og ellers test af autopilot heading. Der har vært nogle problemer med den, men flyet var lige kommet fra service, så nu var alt tip-top, og jeg vendte næsen tilbage til EKRD, og lavet en perfekt landing. Super dejligt at vide at jeg ikke er til fare for mig selv eller andre deroppe.

Nu venter sommersæsongen, forhåbentlig med flere ture til ind- og udland. Jeg har planlagt nogle ture med venner/familie, så jeg ser frem til en flyverig sommer!

Flyv sikkert, helt sikkert flyv!

Halløjsa

Som den totalt ivrige pilot og blogger jeg er, så har jeg ligevel ignoreret “Relativ Vind” i lang tid. OK – ivrig pilot, ikke så meget blogger… Af flere grunde – jeg har ikke fløjet i over 4 måneder. Vintervejret har ikke vært godt, og de gange vejret har vært godt, har jeg ikke kunnet komme afsted. Derfor har jeg nu fået en laaang vinterpause, som snart må være slut! Forsøgte sidste weekend, men vejret var lige marginalt nok (synes jeg), så jeg holdt mig på jorden. Men den gode nyhed er at jeg prøver igen på fredag, og lykkes det ikke, kan det jo komme flere muligheder i løbet af weekenden. Så bliver planen en rustbanker, hvor jeg flyver afsted, og ser om jeg kan gøre nogle standard øvelser, følge procedurer og checklister, samt lave (minimum) 3 landinger, så jeg igen må tage passagerer med. Jeg gleder mig rigtigt meget, og håber det kan lade sig gøre denne gang!

Sesongen er snart i gang – flyv sikkert alle sammen!

G

Ajajajaj – længe siden sidste tur! Dårlig vejr, nu må det snart blive til noget godt weekendvejr, så jeg kan få mit fix…

 

Fly safe!

G

Hejsa

Så har jeg gjort det igen – fløjet til det store udland. En lidt spontan idé opstod lørdag, og søndag tog jeg afsted til Sverige. Bare fordi man kan :-)

Det startet med en del planlægning, og jeg må indrømme jeg var mere rutineret i det, dengang jeg skolede til certifikatet, end jeg er nu. Jeg fik ligevel indhentet information fra Centravejrtjenesten, lavet flyveplan og driftsflyveplan, indhentet information om Höganäs i Sverige,indhentet notam (og alt det andet) og lokket svigerinden med som copilot, da konen skulle arbejde, og ligevel ikke synes det er sjovt i små flyvemaskiner.

Så til Randers, og den gode Piper, alt klart – og afsted det gik. Over vandet fra Djursland til Sjælland, og langs nordsjælland til Höganäs. Der var skyer, lidt regn, og over land lidt termik, så det gik lidt op og lidt ned, men totalt set en super tur, den ene vej. Kun en lille “hjerneblødning” når jeg skulle rapportere over radioen, en enkelt gang. Landet fint på græsbanen på Höganäs, og da vi var lidt ukendte med pladsen, og ikke så et menneske gik vi ind til byen. Fik lidt enkel spise, og valgte så at tage en taxi tilbage til pladsen, for at få det hele til at passe med flyveplanen, og for at komme hjem til aftensmaden. Da vi kom ud på pladsen, så vi at vi ikke havde set os godt nok om, for klubhuset lå lige bortenfor, og vi talte med en hyggelig fyr, som gerne ville vise os klubben. Jaja, så ved vi hvor vi skal gå neste gang. Vi fik doneret en startafgift, og fik de sidste vejropdateringer, så var det bare at starte på returen, ad samme vej som vi kom. Det hele forløb fint og uden problemer, men selvfølgelig glemte jeg lige at skifte frekvens en enkelt gang, så jeg troede jeg kalte Coif, men kom til at snakke med Sweden Control igen. Pyt – de er sannelig også hyggelige at tale med de svenskere. Fik skiftet til rigtig frekvens, så gik resten fint.

Vi hadde en god vind fra vest hele dagen, så turen fra Randers til Sverige tog ca 50 minutter, men turen den anden vej – pyha, tog ca. 1,5 timer. Skal hilse og si at groundspeed var forskellig, på de to retninger. Jeg så maks 150 knots mod øst og helt ned mod 60 knots mod vest. Hjemturen føltes som om det tog en evighed. Vel tilbage til Randers, og rigtig glad for en dejlig tur til udlandet. Mægtigt! :-)

Flyv som en gal! -men land sikkert.

G

Hallo igen. En lille flyvetur i piperen i dag, bare fordi man kan, og fordi luften var fin. Da jeg var i Randers for at checke nogle ting i flyveren, og vejret var supert, så tog jeg en lille luftetur, hen på aftenen. Fløj fra Randers og hjem, så kunne de derhjemme vinke til mig, og jeg kunne vinke med vingerne :-) Det var stille og roligt, og en dejlig tur. Havde jeg ikke haft så travlt med at komme afsted, skulle jeg da husket videokameraet. Pyt med det, flyvning bliver nesten ikke bedre, end det var i dag. Dejlig at få sit fix på 40 minutter!

Flyv godt!
G

Halløjsa igen.

Jeg var så uheldig at flyveren ikke ville starte i weekenden, så ingen flyvning på mig. Vi forsøgte alle tricks i bogen, men motoren ville bare ikke. Selv ikke med håndstart. Øv. Det var ellers tid for landingskonkurrence igen, og jeg så virkelig frem til det. Men, så blev jeg nødt til at tage bilen til Hadsund International Airport, og overvære det hele med mit nye videokamera i hånden. Jeg var også meddommer, så jeg fik ikke filmet alle landingene, men gjorde mit bedste for at få nogle med.  Jeg er ret ny på video og redigering af denslags, så bær over mig med min amatørmessige sammenstrikning af levende billeder.

Landinger

Flyv!
G

Halløjsa!

Jeg var med i Randers Flyveklubs landingskonkurrence i går. For billeder kan man jo slå op Randers Flyveklub på facebook, så er der masser af dem. (Jeg er den eneste der flyver i Cessnaen.)  Jeg synes det gik godt. Precisionslandinger er ikke helt nemt, og formålet er at sætte hovedhjulene tættest på en streg på banen, og med flyet i fire forskellige konfigurationer – 1. forsøg er landing med motor og flaps, anden er uden motor med flaps, tredje er uden motor uden flaps, og sidste er med motor og flaps over forhindring (simuleret).  Forhindringen består av en streamer, 2 meter over jorden, og 50 meter før mærket. Rammer man “forhindringen” så får man maks strafpoint. Mit resultat blev varierende, men ikke håbløst :-) En enkelt landing sad lige på mærket, og de andre varierede lidt mere.

Det er god træning, både i landinger generelt, men også som simulerede nødlandinger/sikkerhedslandinger, hvis noget af flyets udstyr skulle holde op med at fungere. Så kan det godt være at jeg ikke tager førstepladsen (tror jeg ved hvem der får den), men det er megasjovt, og god træning. Bonus er så at der er godt selskab, flysnak, og gratis landinger.  Det hele var hyggeligt, sjovt og udfordrende, så en herlig dag med favorithobbyen.

Mange tak til Randers flyveklub og Hadsund flyveplads, for et godt arrangement, og god forplejning.

Flyv!

G

Omsider har jeg taget et billede, som denne gang måske ikke er så spennende, men det er altså undertegnede på ENCN (Kjevik, Norge), men jeg foregriber begivenhederne.

Fra begyndelsen… I fredags, var jeg ude en kort tur, for at forberede migselv, og flyveren på en tur til Norge. Det blev en halvtimes tid, med flyvning, hvor jeg gjorde mig bekendt med nogle af de mere avancerede funktioner i flyveren, samt checke at ting var OK, til turen i dag. En flyverkammerat, som jeg mødte under radiokurset til BEG (engelsksprogligt radiocertifikat), og jeg havde planlagt turen i lang tid, så jeg ville være sikker på at jeg kunne betjene nogle af de funktioner, jeg ikke har vært vandt til at bruge. Blandt andet autopilot, og VOR navigation. Det blev testet og der blev landet, og jeg lavet en note til mig selv – husk lidt større/bredere landingsrunde. Det var en godt tur, og autopiloten blev testet, og var meget god at blive fortrolig med. VOR nav. var jo ligesom man engang lærte det, og gik også udmærket.

Så blev det mandag, med tilsyneladende fine vejrudsigter, så vi tog til Randers, for at gøre maskinen klar, og klare det meste af forberedelserne. Vi havde taget fri begge to, så vi havde tid nok, og ingen hastværk med at komme afsted. Vi checket flyver, checket udstyr, og fik de sidste vejropdateringer. Skydekket var svært at sige om det blev bedre eller værre, men vejrtjenesten mente det blev bedre, så flyveplan blev indsent og bekræftet, og så tog vi afsted. Først mod AAL, så til Løkken, og derfra over vandet, mod Norge og ENCN. Skydekket ville ikke ligge helt ligeså højt som vi ønskede, og vi vurderede vores muligheder. Vi var kun lige udenfor den danske kyst, men med OK sigt og horisont, besluttede vi at fortsætte. Udover vandet, uden sikre referencer. Der var vand til højre og venstre og ligeud, og skyerne gjorde at vi ikke kunne se land i den anden ende. I 15-20 minutter gik det, så kunne vi se land, og følte os komfortable. Ramte vi så den rigtige kyst? jojo.

Vi havde på forhånd delt opgaverne mellem os, da dette var første udenlandstur for os begge, og radio+navigation blev udført af min kammerat, og jeg tog mig af flyveren. Det viste sig at være en rigtig god idé, og ingen af os følte at vi fik for meget at lave. På det lidt lange stræk over vand, kom autopiloten til sin ret, og det gav mig god tid til at verificere navigation, og at nyde udsigten. Usynlige grenser blev passeret, og så var vi i norsk luftrom. Det føltes ikke meget anderledes end det danske, og på radioen talte de engelsk ligeså godt, og de var ligeså venlige som man er vandt til. Landet på den anden side kom til syne, så begyndte navigationen mod ENCN. Det var lidt svært at se om det var den rigtige ø, eller fjord, man havde foran sig, men god planlægning gav pote, og vi ramte Kristiansand “spot on”. Igennem TMA, ctr og et par rapportpunkter, for en direkte finale til bane 04, en fin landing, og vi var i Norge. Fik anvist parkering, og inden vi havde nået at kravle ud af cockpittet, kom crew-bilen og hentet os, og kørte os alle de 100 meter til security, hvor vi blev gelejdet igennem tax-free shoppen, og fik lov til at handle. Vi kom jo fra det store udland :-)  Udenfor sto en kammerat og ventet. Ham og hans søn, havde set landingen, og ville gerne ønske os velkommen til Kristiansand. Det var verd en is og en kaffe, og så startet vi planlægningen af turen tilbage. Vejret var blevet en smule bedre, så vi nølte ikke, og indleverede ny flyveplan, og op i luften igen. Uden at gå det hele igennem – vejret var bedre, og vi kom lidt højere op en før. Lidt turbulent til at starte med, men efterhånden ren smør at flyve i. Samme vej tilbage, og ind over kysten syd for Løkken, via AAL og mod Randers. Landet fint i Randers, og afsluttet turen.

Konklusionen blev, en fantastisk lærerig dag, med god flyvning, og en stor følelse af at mestre noget man havde øvet sig på. Simpelthen fantastisk. Jeg ved ikke hvad vi havde forestillet os, men nogle myter blev aflivet, og “skumle” ting som flightplans blev ret ligetil. Radiosnak på engelsk blev ikke så belastende som vi havde troet, så vi lærte at dette ikke skal frygtes, men planlægger man godt, er det superdejligt. En anden vigtig lærdom – neste gang tager vi nok ikke afsted uden GPS. Jeg har allerede nevnt at planlægning og god navigation bidrog til et godt resultat, men udover vandet, i lidt lavere højde end håbet, og ingen visuelle referencer til land, eller luftrom, så ville GPS gjort livet en smule nemmere.

Takker min kammerat for godt selskab, og godt gennemført tur!

Til sidst  – flyv sikkert! -og et bilde fra finalen til ENCN.

I søndags, havde jeg en fin tur i PA-28’eren, med en kammerat, hans søn og min egen datter. Børnene på bagsedet, og de havde en herlig tur i flyveren. Vejret kunne ikke have været bedre, og vi fløj fra Randers, og hjem, nesten over huset, så børnene kunne vinke til dem som stod og kigget på os oppe i luften. Turen blev ikke så lang, men på vej tilbage til Randers lavet vi nogle lidt skarpere drej, og ungerne hylte af fryd. De syntes det var vildt når “vingen stod nesten lige ned mod jorden!” Så meget nedad pegede de dog ikke, men når man kigger ud, kan det se voldsomt stejlt ud, selvom vinkelen kun lige overgik 40 grader (og ikke 90). En skøn tur, lige nu uden billeder, men min pax filmet det meste, så måske får jeg lagt noget video ind senere. Time vill sjåvv! Tilbage i Randers, med en laaang, men fin landing. Skal lige huske det neste gang, at jeg skal  lave runden lidt større, end jeg er vandt til fra C-150, så jeg ikke kommer ind ligeså højt, og med en lidt kort finale, til at justere det på. En herlig dag, som holder flyveabstinenserne lidt på afstand. Konen siger hun kan mærke at jeg bliver lidt gladere hver gang jeg har været ude at flyve, så det kommer hele familien til gode, at jeg kommer afsted en gang imellem :-)

Fly safe!
G

PS: Blev lidt ekstra glad, da jeg taxet tilbage til hangaren, og det viste sig at headsettet jeg havde bestilt, var leveret i hangaren. Synd det var efter flyveturen, men lidt flygrej er man da altid glad for. Skal blive rart at have sit eget :-)

G