relativ vind

Hvordan jeg oplevede min PPL uddannelse – og flyver videre…

April 10th, 2010

Så fløj han igen!

Det meste, by geirr.

Hejsa – jeg kom ned igen denne gangen også – faktisk kom jeg ned mange ganger i dag.
En fantastisk dag i luften, med super vær – sol og blå himmel, og selvfølgelig en god sidevind. Det er jo ingen grund til at øve landinger foruden.
Hvordan det så gik med det man skal kunne kunne og det man skal lære – tja, lidt op og ned, men meget bedre end sidste gang, så det var da et skridt fremad.
Turen gik fra Randers til Skive, med lidt bestik-navigation, og det evindelige spm – “Hvor er du nå?” og “Hvor lang tid til neste checkpoint?” I dag ramte jeg merkerne og instruktøren synes jeg havde check på den del, samt flyvningen ligeud. Det høres måske latterligt ud, men prøv selv, at holde højde og kurs, samtidigt med at man skal udføre mindre checks, checke kortet, kalde op på radioen (korrekt naturligvis), så er det at flyve ligeud, pludselig en opgave som kræver masser af koncentration. Jeg tror (og håber) at med mere rutine, så bliver det nemmere, men det var sjovt. I tillæg var der endel trafik i luften, både enroute, og omkring Skive og Randers, så det er om at vide hvor man er i forhold til trafikken. Vi skulle ikke så gerne brage sammen med noen.
Til Skive for landingsrunder, hvor jeg i dag startet med at være lidt efter, men det gik bedre og bedre for hver runde, og til sidst var jeg med på hvad der skulle ske hvornår. Helt suverent sjovt at mærke forbedringer fra gang til gang. Perfekt var det ikke, men hvis jeg kan holde den progression, så er det da håb for en halvgammel nisse som mig. Så var det det med billederne – har ikke tid til at fotografere deroppe, og det er da lidt kedeligt at se en parkeret flyver, så jeg bruger igen en tegning fra “The Cessna, The Sky…and The Cartoonist” – Husk det – køb bogen igennem mig, så får du 20% rabat. (skal jo sige det)
Et eksempel på en fin landingsrunde:
Fin landingsrunde
(C)2010 John Ewing
Det er jo ikke hver gang man får det til efter bogen, og kommer man først ud af takt, så kan det blive en interessant rutschebanetur :-)
Landinger er også meget spennende – de sidste meter ned til banen er mest spennende – man vil jo gerne lave den perfekte landing, men når jorden nærmer sig med ca. 110 km/t, så er går det utroligt stærkt på de sidste metre. Det er simpelthen spennende hver gang! Sidste landing i dag, blev foretaget af instruktøren, for at demonstrere mærkelanding, uden motor – og så flytter man sigtepunktet for landing, til et sted før landingsbanen, så man kan “flyde” de sidste metre ind på banen. Må indrømme at jeg nærmest trak benene til mig, for ikke at banke dem i jorden før banen. Det ser drabelig ud fra cockpittet, når jorden nærmer sig, og der ikke engang er en bane under en. Men iskolde intruktører gør det de er bedst til, og flader nydelig ud, og lander lige på mærket, inde på banen, og fuldstendig silkeblødt. Jeg var tivertifald imponeret.

Back Top

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *