Idag var det tid til en navigationstur med instruktør, og det var årets bedste dag, så langt. Ihvertfald hvad vejret angår. Skyfri himmel og kun svage vinde (sådan da). Turen skulle have gået fra Randers til Billund, og tilbage igen, men pga dårlig planlægning (fyfy), så er det ikke tilladt med skoleflyvning i Billund, uden at have indhentet tilladelse på forhånd, fra ADO i billund, som kun har åbent på hverdage mellem 09 og 15. Det havde vi ikke gjort, så vi planlagde en ny rute. Damned, jeg havde siddet en lang aften i går, for at lave navigations og fuelberegninger, og da jeg ckecket vejret i dag, så var vindene helt anderledes, så jeg lavet alle beregningerne igen, med nye tal. Så kom jeg til at lave en helt ny tur bagefter. Vigtig pointe – læs VFG for de steder man skal til! Men den nye tur blev Randers-Løgstør-Aalborg-Sæby-Randers. Det hele startet med et par forglememelser, og når man sidder i cockpit, og opdager fejlene, så er det svært at ikke fokusere på det man skulle have gjort, men det kan man jo ikke bruge til noget, så det er om at kigge fremad. Kom skævt ud mod Løgstør, da vinden ikke var helt som man havde beregnet. Kom grundigt væk fra track, men havde OK styr på hvor jeg var. Havde også problemer med at trimme flyveren, så højden svingte meget (for meget efter min mening.) Så ind mod Aalborg, med en lille styrtdykning for at undgå Aalborg TMA. Derefter holdt navigationsplanen ikke helt så godt, da Aalborg, gav mig min rute ind til landing. Landingen gik fint, og det er altså lidt sjovt at komme til et sted med trafik, med store flyvere, helikoptere, og andre maskiner som starter eller lander. Kort pitstop i Aalborg, for at blive kendt med pladsen, og procedurer på jorden. Så tilbage til flyveren, og afsted mod Sæby, og ned ad kysten mod Randers. Navigation til Sæby var god, og fra Sæby ville jeg højere op. Flyveniveau 45, og det tager tid at komme derop, men luften var meget roligere, og udsigten var fantastisk. Vi kunne se fra Læsø, og tvers over til Jammerbugten, og ned til Djursland. Utrolig flot at se det hele deroppe fra. Fik trimmet flyveren perfekt, så det var bare at lave bitte små korrektioner med en finger. Højde og kurs klarede sig nesten selv. Fedt! Så ville instruktøren at vi skulle lave nogle beregninger for nedstigning fra højden og ned til anflyvning af Randers. Det var nedstigning med 500′ pr minut, og hvis vi startet nedstigning ca. 8 mil ude fra Randers, så ville vi ramme højden, lige ved pladsen. Jeg startet lidt for tidligt, men korrigerte hvor hurtigt vi kom nedad, og så ramte vi rimelig godt ved Randers. Ind for at lande, og så stopper motoren (ikke på rigtigt, men instruktøren siger motorstop, og trækker gassen til tomgang). Sjovt, og jeg kom ned, men landet lidt for langt inde på banen. Heldigvis var der rigelig bane tilbage. Så blev da taxingen lidt kortere :-) Blev enig med instruktøren om at det er sådanne dage gør flyvning fantastisk. Flere af dem, tak!
Forventer at få en eller to lektioner på tirsdag. En solo-nav, og en dual airwork m. landinger. Glæder mig meget! Flyv sikkert!
G