Halløjsa!
Så har jeg fløjet igen -juhu. Denne gang i en PA28-181 eller en Piper Cherokee som den også hedder. Formålet med turen i dag, var at lære en piper at kende, så jeg havde en instruktør med, for at vise mig/lære mig det vigtigste i en anden slags flyvemaskine, end den/de jeg har fløjet indtil nu. Årsagen er at jeg har købt et antal timer på en PA28, så jeg skulle jo lære hvad den kan, og hvordan man får den ned på jorden igen. (Ikke fordi jeg ville have blevet deroppe for evigt, men det skal foregå under betryggende rammer.)
Så planen i dag var simpelthen ca. 1,5 .timer, hvor jeg skulle lære hvordan den var at flyve, og de forskeller der er mellem denne og andre jeg har fløjet. Derfor var jeg da også en lille smule nervøs, da der er nogle forskeller som man lige skal kende til. F.eks, at man skal skifte benzintank undervejs, med faste intervaller, samt, før start og landing. Jeg har læst om folk som har fløjet én af tankerne tomme, for så at nødlande, fordi de glemte at skifte til den anden tank som havde masser af benzin…
-Men, al frygt var ubegrundet. Flyveren har nesten dobbelt så mange hestekrefter som den jeg fløj i sidste uge, og den flyver lidt hurtigere. 20 knots mere lyder ikke af meget, men jeg skal da hilse og sige at det var noget jeg skulle lære. Takeoff var hurtig, og effektiv, og climbout, i omkring 1000ft/min, er ca. dobbelt så hurtigt, som jeg er vant til, så juhuuu, det gik stærkt. Problemet meldte sig, da jeg var nået min tiltænkte højde og ville flade ud – skidtet ville jo fortsætte med at flyve opad. Efter noget tid, fandt jeg dog ud af hvornår jeg skulle starte på udfladningen. Ca 150 ft før “normalt”, men så var flyveren også noget helt andet at flyve. Ettordsbeskrivelsen lyder “NEMT”. Drej og stalls var ligetil, så vi kigget lidt på de flere instrumenter, autopilot (som vi ikke fik til at fungere), elektrisk trim, og mere til. Det var mange instrumenter, men alle knapperne var ca. de samme, selv om de at på et nyt sted, og checklister følger de samme overordnede linier, så det var ikke så galt.
Vi fløj så til Tirstrup for nogle landinger, og gjorde 3 stk. Første landing havde jeg en lidt høj indflyvning, men det var mest fordi ATC dirigerede os lidt rundt, og selve landingen var OK, og pent blød. Op i en ny runde, og et nyt forsøg, og denne gang var det en rigtig god landing. Neste forsøg var også super, så vi stoppet, for at betale for landingerne, og fik en hyggelig snak med dem på trafikkontoret. Så var det direkte tilbage til Randers, og det føltes som om det gik meget hurtigt, og der er pladsen, en ny landingsrunde, driftet lidt til side for centerline helt til sidst, men touchdown sat i skabet – så vupti. 1 time og 40 minutter slyvning senere, var vi tilbage til udgangspunktet, og maskinen lige hel :-)
Det var super komfort i flyveren, og den var simpelthen nem at flyve, og med super udsigt, pga. de lave vinger. En dejlig og lærerig dag, i en flyver som jeg kommer til at flyve mere i.
Happy landings til alle!
G