relativ vind

Hvordan jeg oplevede min PPL uddannelse – og flyver videre…

March 3rd, 2012

Piper training!

No Comments, Det meste, by geirr.

Halløjsa!

Så har jeg fløjet igen -juhu. Denne gang i en PA28-181 eller en Piper Cherokee som den også hedder. Formålet med turen i dag, var at lære en piper at kende, så jeg havde en instruktør med, for at vise mig/lære mig det vigtigste i en anden slags flyvemaskine, end den/de jeg har fløjet indtil nu. Årsagen er at jeg har købt et antal timer på en PA28, så jeg skulle jo lære hvad den kan, og hvordan man får den ned på jorden igen. (Ikke fordi jeg ville have blevet deroppe for evigt, men det skal foregå under betryggende rammer.)

Så planen i dag var simpelthen ca. 1,5 .timer, hvor jeg skulle lære hvordan den var at flyve, og de forskeller der er mellem denne og andre jeg har fløjet. Derfor var jeg da også en lille smule nervøs, da der er nogle forskeller som man lige skal kende til. F.eks, at man skal skifte benzintank undervejs, med faste intervaller, samt, før start og landing. Jeg har læst om folk som har fløjet én af tankerne tomme, for så at nødlande, fordi de glemte at skifte til den anden tank som havde masser af benzin…

-Men, al frygt var ubegrundet. Flyveren har nesten dobbelt så mange hestekrefter som den jeg fløj i sidste uge, og den flyver lidt hurtigere. 20 knots mere lyder ikke af meget, men jeg skal da hilse og sige at det var noget jeg skulle lære. Takeoff var hurtig, og effektiv, og climbout, i omkring 1000ft/min, er ca. dobbelt så hurtigt, som jeg er vant til, så juhuuu, det gik stærkt. Problemet meldte sig, da jeg var nået min tiltænkte højde og ville flade ud – skidtet ville jo fortsætte med at flyve opad. Efter noget tid, fandt jeg dog ud af hvornår jeg skulle starte på udfladningen. Ca 150 ft før “normalt”, men så var flyveren også noget helt andet at flyve. Ettordsbeskrivelsen lyder “NEMT”. Drej og stalls var ligetil, så vi kigget lidt på de flere instrumenter, autopilot (som vi ikke fik til at fungere), elektrisk trim, og mere til. Det var mange instrumenter, men alle knapperne var ca. de samme, selv om de at på et nyt sted, og checklister følger de samme overordnede linier, så det var ikke så galt.

Vi fløj så til Tirstrup for nogle landinger, og gjorde 3 stk. Første landing havde jeg en lidt høj indflyvning, men det var mest fordi ATC dirigerede os lidt rundt, og selve landingen var OK, og pent blød. Op i en ny runde, og et nyt forsøg, og denne gang var det en rigtig god landing. Neste forsøg var også super, så vi stoppet, for at betale for landingerne, og fik en hyggelig snak med dem på trafikkontoret. Så var det direkte tilbage til Randers, og det føltes som om det gik meget hurtigt, og der er pladsen, en ny landingsrunde, driftet lidt til side for centerline helt til sidst, men touchdown sat i skabet – så vupti. 1 time og 40 minutter slyvning senere, var vi tilbage til udgangspunktet, og maskinen lige hel :-)

Det var super komfort i flyveren, og den var simpelthen nem at flyve, og med super udsigt, pga. de lave vinger. En dejlig og lærerig dag, i en flyver som jeg kommer til at flyve mere i.

Happy landings til alle!

G

February 26th, 2012

Laaang pause…

No Comments, Det meste, by geirr.

i vintermånederne! Til trods for en hel uge fri, i vinterferien, så blev der ikke vejr til flyvning. Men i dag var vejret superflot, og vinden var relativt rolig – 340/10 – var udmærket til at få banket lidt rust af. Så der blev en lille tur i Cessna 150, fra Tirstrup, helt alene i flyveren, og rundt om hjemmet, for at “vinke” til børnene og naboen, og så en kort smut til Mols, før det var tilbage til Tirstrup, og gøre 3 almindelige landinger, bare for at banke rusten af. Og jeg skal sige det var nødvendigt! Efter ca 3 måneder uden flyvning, så var det rigtigt godt at øve sig lidt igen. Først med de almindelige procedurer i flyveren, på min lille sightseeing tour, og så i landingerne. Alle 3 landinger gik fint, jeg var mest tilfreds med at forløbet før selve landingen gik rigtig fint. Dog var landing nummer et, en tand hårdere end nødvendigt, da jeg selv syntes jeg var langt nede, men selvfølgelig højere end jeg troede. Hmm, så var det var noget at tænke på til neste landing. Der var igen et fint forløb indtil de sidste meter, og nu var højdefornemmelsen en smule bedre, men lidt let turbulens og sidevind drillet lidt, så jeg fik travlt med at korrigere, og dermed igen en ikke helt optimal landing. Sidste forsøg, og jeg fik bane 28R, som er lidt smallere end hovedbanen, så der skulle lines rigtigt op. Nok en gang en fin finale, og havde bestemt mig for at sætte mig på tallene, og denne gang en fin landing, midt på centerlinien og god kontrol i alle retninger. Så var jeg glad for at have stillet abstinenserne, og er igen klar til at tage venner/familie med op i luften igen.

Man skal jo prøve lidt forskelligt, og i dag fløj jeg uden transponder, som var til reparation. Føles lidt underlig, og tårnet spurgte et par ekstra gange om hvor jeg var, for at have styr på det, når de ikke kan identificere mig på radaren. Det hele var dog uden problemer, flyveren fløj som den skulle, og jeg fikk en lille times tur, hvor rusten blev banket af, og jeg fik styr på nogle ting som en lang vinter havde gemt godt i hjernen. Super tur. Ses.

G

PS: Ser ud til at fremtiden vil bringe mig flere timer i en Piper 28, end i C-150. Skal lige have en tur med en instruktør for at blive kendt med den, men så er det ellers afsted i en maskine som kan lige lidt mere en den lille cessna. Ihvertfald når det gælder om at komme steder hen – mere plads, mere fuel, større motor, autopilot, IFR udstyret (selv om jeg ikke er det). Jeg ser frem til at udvide horisonten yderligere!

Flyv som aldrig før!

G

November 19th, 2011

Mere flyvning

No Comments, Det meste, by geirr.

Hejsa igen, var en tur i luften i forrige uge. En liten tur i vejr, som så ganske fint ud, men det var meget diset. Det førte til relativt dårlig sigt, og navigering blev en smule sværere, når man ikke kan se ligeså langt. Men en fin tur sammen med en kammerat, hvor vi fløj rundt om Djursland.

Jeg er godt i gang med at tage engelsk radiocertifikat (BEG), så det bliver spennende, om jeg består eksamen i starten af december. Teorien er stort set den samme som for dansk radiocertifikat, men til den engelske kommer den berygtede receptiontest, som betyder at man får 10 klareringer, som skal gengives så fejlfrit som muligt. Det er ikke helt nemt at opfatte alt hvad der bliver sagt, og det er meget svært (umuligt!) at nå at skrive det hele ned samtidigt med man lytter til klareringen, så jeg øver min “shorthand”, og lytter til rigtigt mange klareringer for at blive god til det. Jeg vil sige at receptiontesten fylder måske 70% af processen, og nu frygter jeg at jeg lige pludseligt, ikke består teorien, eller kommunikationen, da så meget tid går med til at lytte. Nåda, jeg har jo 2-3 uger til at øve mig, så mon ikke det går :-)

Jeg ser frem til at få muligheden at flyve til udlandet, men måske mest at kunne leje en flyver når jeg er “hjemme” i Norge, eller også på ferie et andet sted i verden. Jeg håber at dette åbner lidt flere muligheder, for interessant flyvning.

Happy landings!

G

October 9th, 2011

Flyvninger og landinger

No Comments, Det meste, by geirr.

Ajajaj – jeg må indrømme at jeg har vært meget slap med at få skrevet på bloggen. Nu gør jeg en lille opsummering af de sidste måneder, og der er desværre ikke billeder med denne gangen heller.

Jeg gjorde min logbog op forleden dag, og mit totale timetal er nu 65+ timer. Ikke altfor meget, men ud fra at jeg havde regnet med 12 timer pr. år, så passer det meget godt, selv om jeg selvfølgelig skulle ønske der var tid, og ikke mindst penge, til meget mere flyvning.

Det gode er at jeg har familiariseret mig med en større flyver, som jeg nu må leje, dvs. Cessna 172. Det er lidt bedre at kunne tage nogle flere med i flyveren, og det er meget lettere at få lejet en 172. Jeg fløj en halvanden times tur med en instruktør, på en dejlig sommerdag, fra Tirstrup til Samsø – dog uden at lande på Samsø. Der blev det kun til en simuleret nødlanding, som vi afbrød for at flyve tilbage igen. Tilbage til Tirstrup igen, for nogle landinger, som gik ok. Så var det klaret, og jeg må nu godt flyve og leje C-172. Jeg har kun fløjet den en gang siden, som transport til Hadsund, hvor jeg skulle deltage i landingskonkurrence.

Landingskonkurrence i flyveklubben foregår på følgende måde: Man skal lave 4 forskellige landinger, hvor målet er at sætte hjulene så tæt på et mærke på landingsbanen, som muligt. Strafpoeng bliver givet efter hvor langt før eller efter mærket man lander. Det giver flere strafpoeng hvis man lander før mærket, end efter.  Første landing er en almindelig landing, hvor man må bruge motor og flaps, som man synes det passer. Anden landing er glidelanding (uden motor), men med flaps. Tredje landing er glidelanding uden flaps, og til sidst kommer landing over (simuleret) forhindring – her er der en snor i luften, 50 m før landingsmærket, som man ikke må berøre/klippe.

Jeg meldte mig til konkurrencen, ikke så meget med noget håb om at vinde, men en god mulighed for at træne billige landinger (ingen landingsafgift ifm konkurrencen), og for at komme mere med i klubmiljøet. Jeg har deltaget 2 gange, og første gang fik jeg 845 poeng. Ikke nogen fantastisk poengsum, men en meget sjov dag, med mange landinger, og supergod træning. Jeg endte på 6. plads, ud af 7, ikke imponerende, men når man så tager mit beskedne timetal i betragtning, og at de to bedste er hhv regerende klubmester, og Nordisk mester i precisionslandinger, så var jeg rimelig fornøjd. Efter det kigget jeg på resultatlisten, vurderede mine fejl, og regnede ud at neste gang skulle det blive bedre. Et sted omkring 600 poeng ville bringe mig op til midten af feltet, og det burde være indenfor rækkevidde. Skrur datoen nogle uger frem, og så er jeg i Hadsund igen. Kun 6 deltagere, og de to bedste er også med, så der var ikke meget resultathjælp at hænte, men jeg gjorde det drastisk bedre end sidst, og ender på 3. plads med 267 poeng! Super fedt, og man skal tage i betragtning at vindforholdene ikke var på “nybegynderens” side. God vind, lidt fra siden, med enkelte vindstød, gav udfordringer nok, men det hele var megasjovt. Absolut at anbefale til alle piloter. Konkurrenceelementet giver koncentrationen et ekstra gear, og man vil jo gerne gøre det så godt som muligt. Jeg må dog sige at jeg var meget imponeret over hvordan de bedste landet.

Indimellem C-172 og konkurrencer har jeg fløjet med min kone for første gang. Det var ikke den bedste oplevelse, da min kone synes det var ualmindligt skummelt. Vejrudsigten for flyvningen var meget god, men vi blev snydt, og relativt lav skybase og rigtigt meget vind, med vindstød, så det gav en nokså turbulent tur. Når hun var så nervøs fra start, så var det ikke den bedste introduktion hun fik. Jeg er imponeret over at hun turde være med, men hun bliver nok ikke min faste co-pilot. Ærgerligt, at hun ikke kan dele min store hobby med mig.  Jeg har også fløjet nogle kortere ture med venner, så er vidst flytimerne for iår opbrugt :-) Jeg holder ikke, men nu er efterår/vinter over os, så der bliver nok ikke så mange ture de neste måneder. Til gengæld kan det være at der bliver engelsk radiocertifikat på mig i løbet af vinteren. Det høres noget mere spennende ud, at kunne flyve udover landets grænser. “Time vill sjåvv” :-)

God og sikker flyvning ønskes til alle!

G

June 5th, 2011

Nok en tur…

No Comments, Det meste, by geirr.

men uden billeder denne gang. Fløj en tur alene i går, for at holde rusten væk, og for at nyde det gode vejr. Det blev en fin tur på en lille time, med indlagte drej, og en ekstra landing. Jeg må indrømme at jeg har fløjet rundt om flagstangen mange gange efterhånden, og vil gerne lidt længere ud i verden. Det betyder nok at engelsk radiocertifikat skal i hus til vinteren. Håbet er at kunne flyve til Norge (det kom sikkert som en overraskelse!), og med et engelsk cert. så åbner det sig mange muligheder.

Indtil videre bliver det mest lokale ture, og hvis jeg får lokket konen med, så måske en tur til Læsø, eller Anholt i løbet af sommeren.

Luft under vingene øsnkes til alle – på den ene eller anden måde.

G

May 23rd, 2011

Sådan ser…

2 Comments, Det meste, by geirr.
Pratt & Whitney
motor

en Pratt & Whitney 1340 ud, når den sidder i næsen af en Harvard, eller Texan, som den hedder på amerikansk.

Billedet viser ikke rigtigt størrelsen, men 1340 cubic inches tilsvarer omkring 22 liters slagvolumen, og ca 600 hestekræfter – imponerende sager. Og jeg har fløjet den :-D
-eller rettere fået en bagsædetur, men jeg fik da lov at prøve styregreiene. Fedest!
Samen med Thore “Propell”, fik jeg en tur på bagsædet, efter at min nevø havde fået en lille tur først. Det var endel af hans konfirmationsgave – noget han synes var veldig sjovt. For en knægt på 14 var det en stor sag, ligesom det var en stor sag for mig. Specielt når Thore spørger om vi skal tage et loop – “Jojo, det prøver vi!” Så fik jeg en herlig tur med et par loop, roll i 4  varianter, et par half-cuban eights, og tilbage til plassen! Pyha – sådan skal det være. Jeg fik lov til at flyve tilbage, og lægge os i landingsrunden, indtil Thore tog over og landet skidtet. Hold da op, hvor var det skægt! Jeg venter bare på neste gang jeg får en tilsvarende mulighed. Fuldstendig sindsygt, og med ekstra høj cool factor, når man taxer forbi diverse cessnaer, og pipere, med cockpit’en åben. Totalt fed oplevelse!
Flyveren var overraskende nem at flyve, og det var vidstnok pga vægten. Den føles noget mere stabil i luften end den sædvanlige C-150. Jeg troede den ville opføre sig mere vildt, med så stor motor, men med høj vægt og store vinger, så er de 600 hp lige tilpas. Og de sidste nerdfacts – motoren holder ca. 36 liter olie, og når man flyver akro bruger den ca. 200 liter avgas i timen -men det er sjovt :-D
Bliver nok længe til neste gang jeg får sådan en tur, men så skriver jeg om det igen!
Afslutter med et billede af nevøen, som fik en oplevelse for livet, og begynner at drømme om flycertificat – hehe, det er jo nesten ikke til at undgå, når man får en sådan intro til flyvning.
Flyv sikkert!
G

March 27th, 2011

Forårstur

No Comments, Det meste, by geirr.

bankingSå er søster på besøg igen, vejret var godt, og at flyve er helt nødvendigt. Derfor en lille tur “rundt om flagstangen”, men for det meste nord Djursland. Godt udenfor control og TMA, lavet vi nogle sjove drej, og simple stalløvelser. Bare for at holde mig lidt skarp, men det er jo sjovt at ikke flyve når man flyver, om I forstår hvad jeg mener :-)

skygge

January 12th, 2011

2/1-2011 – Nytårstur

5 Comments, Det meste, by geirr.

Hejsa – så var der tid for ny tur. Denne gang med min søster som fotograf.
Der var gået lang tid siden siste tur, så jeg manglet et par starter/landinger, for at hun måtte være med. Derfor blev planen Randers – Tirstrup alene, med indlagte landingsøvelser, og så Tirstrup – Randers med søster ombord, og indlagte omveje :-) Vi hygget os gevaldigt, og søs tog en masse fine billeder, bla. andet dette af Rosenholm Slot:

Bilde af Bente. På hendes blog er der flere af de flotte billeder fra turen.

Jeg følte mig, lidt rusten, da det var nesten 2 måneder siden sidste tur, men fik det hurtigt banket af. 2 Landinger i Tirstrup gik veldig fint, så min eneste bekymring var den kolde luft, samt evt. sne/is på banerne, men forholdene var udmærket, og der var ingen problemer overhovedet. Med den tur fik jeg dæmpet de værste abstinenser, pga. manglende flyvning! Nu går det sikkert mindst et par uger inden jeg begynder at blive rastløs igen…

Hyg jer – og flyv sikkert! Vinter er ingen hindring!
G

November 30th, 2010

Ser det sådan ud nu?

No Comments, Det meste, by geirr.

Hejsa,
Sneen har faldt i store mængder, og jeg vil gerne ud at flyve, for at se om det ser ud som dette, set fra oven:
Sne
Måske ikke helt. Jeg vil så gerne ud, men vintervejret er ikke lige flyvevejr, for tiden :-(
G

October 11th, 2010

Ud at flyve

No Comments, Det meste, by geirr.

Halløjsa igen!
En ny oplevelse i går, var at leje en flyver for første gang – nåja, den samme som jeg har skolet på den sidste tid, men det føltes meget anderledes denne gang.
Min datter på 7 år, ville gerne med far ud at flyve, så hun fik æren af at være min første passager. Ingen instruktør, briefing, eller debriefing – bare mig, datteren og flyveren. Vi fløj en lille tur over vores hus, og fik set verden ovenfra. Hun var meget stille – jeg tror hun syntes det var lidt underligt med headset, og en masse skratten og radiosnak fra EKAH. Og at far fløj, det tog hun meget naturligt. Jeg tror hun synes det sjoveste var at se hvor små bilerne blev, set fra luften. Vejret så ganske fint ud, men det var lidt diset. Ikke mere end at man kunne flyve, men jeg skal hilse og sige, at dis er noget underlig noget! Når man befinder sig et sted – på jorden, eller i luften, og kigger op eller ned, gennem dis-laget, så ser det nesten helt klart ud, men når man kommer op, og kigger ind i disen, bliver sigten ikke særlig god. Det førte til at det var lidt sværere at navigere, og jeg kunne ikke finde hjem til pladsen igen – sådan umiddelbart. Jeg vidste godt hvor den lå, men kom lidt for langt, inden jeg fant nogle sikre referencer. Heldigvis ikke noget problem. Vinden var meget svag, og det bidrog helt sikkert til at både takeoff og landing blev noget af det bedre jeg har gjort. Måske også det faktum at der ikke var noget press fra instruktør, eller kontrollant gjorde sit. Det er måske lettere når man ikke føler at nogen kigger én over skulderen :-)
Uanset var det en herlig følelse at bare kunne tage ud at flyve. Jeg må godt, og jeg kan godt! Super fedt.
På pladsen mødte jeg en af mine “medstuderende” fra teoriholdet. Han skal til praktisk prøve i morgen, så pøj, pøj til ham – håber han gør det godt!
Hyggehejsa alle sammen – jeg har det helt fint med at være pilot :-D
G