Ja, håbet er lysegrønt, men skyerne er grå og hænger lavt i dag. Vejrudsigt ikke god, og instruktøren har ringet og sagt – no go!
F/&¤%)# lort!
G
Jaja så var han i luften igen i torsdags – og det går fremover. Ingen tvivl om at det var alt for længe siden sidste gang, så jeg skulle bli venner med flyveren igen, og det tog et par landingsrunder, men så begynte det at blive bedre.
Dagen startet ellers tilsyneladende håbløst, med tåge og skyer, og dårlig sigt, men iflg TAF skulle det blive bedre udover dagen, så det var bare at vente, og håbe på at vejret blev bedre. For hver gang jeg så TAF’en så var opklaringen udskudt lidt mer – FRUSTRERENDE! Men instruktøren ville også gerne afsted, så vi startet med 45 minutters tørtrening i cocpit – nødprocedurer og denslags, og så var vejret godt nok til landingsrunder, udført i lav højde, for at undgå skyerne. Men det var supervigtigt at få flyvefølelsen igen.
Så efter de første par landingsrunder, blev fejlene færre, men lige nu føles det som om jeg aldrig skal ramme plet, på en hel runde… Lad mig se – engang glemte jeg radioen, nesten alle gange kom jeg for højt ind, en gang glemte jeg flaps på base, og en gang flaret jeg lovlig højt -GODDAMIT, og jeg fortsetter – overkorrigerte for vinddrift, mere end én gang, glemte rorstilling efter landing, og generelt ikke én runde hvor instruktøren ikke kom til at si eller påpege et eller andet. Jeg vil så gerne gøre det rigtigt! Og ligevel -så er kommentaren fra instruktøren til sidst at “Det er ikke håbløst, jeg flyver ikke farlig forkert, og husk at vi nærmer os solo.” Krible krible! Han skulle bare vidst hvor langt jeg føler mig fra solo… Han lagde også vægt på at fordi runderne blev udført i lavere højde end normalt, så har man lidt dårligere tid til alle ting som skal udføres, specielt på vej ned. Så til trods for vejr, og for mange småfejl (ligesom hele tiden), så går det langsomt fremover. Har booket tider både lørdag og søndag, så nu skal vejret bare blive godt! Det ser ikke optimalt ud, men jeg krydser fingre, kaster salt over venstre skulder, uden at en sort kat går over vejen, eller under en stige, banker i 7-9-13, og spytter i modvind. Så bliver vejret nok godt! Igen – billeder er det ikke mange af – tror jeg tager kameraet med på neste tur, og beder instruktøren om at tage flyveren et minut så jeg kan tage nogle rigtige billeder.
G
Hejsa
Så var det at jeg skulle flyve igen, men med skybasen i 900ft så bliver der ikke noget flyvning. Pokkers. Altid surt at blive holdt på jorden pga. vejret, men det er ihvertfald én ting man ikke kan styre, så ikke noget at gøre ved det.
Ville bare skrive om mine frustrationer, og holde siden opdateret. Ingen billeder, ikke noget sjovt, bare en lille opdatering.
Hygge til alle, på jorden som i luften.
G
Hejsa alle mine tusinder og tusinder af fans!
I dag blev det en tur i luften igen, og igen overlevede jeg alle landinger. Selvfølgelig tak til instruktøren for det, men så sandelig tak til mig selv også. Jeg landet maskinen uden indblanding fra højre side, og det er jo en slags milepæl. Der blev udtalt af instruktøren at “jeg var ikke bange for at du ikke kunne klare det, og jeg var klar til at tage over hvis noget skulle ske!” Det er altså så man vokser en halv meter bare på selvtillid, men helt ærlig…
Jeg havde en blandet dag i flyveren. Det er mange dage siden sidst, så der var lidt rust som skulle bankes af. Startet med lidt bestik navigation, hvor jeg gættet, nærmest på millimeteren hvor jeg var, men kunne ikke se den by jeg skulle være over. Selvfølgelig fordi den var lige under mig, og der er ikke glasgulv i flyveren. Men gætteri er ikke godt nok, så lidt kritik fra instruktøren der. Pyt, ikke det værste der kunne ske, men for pokker – jeg skal have styr på det. (Jeg synes det er lidt snyd at instruktøren har fløjet i området ca 10000 gange, og jeg kun 5, så selvfølgelig er det nemt for ham at pege ud den ene by eller skov eller noget. Men dårlige undskyldninger har jeg nok af :-) ) Videre til langsom flyvning, som faktisk gik fint, men skal huske på at bruge fødderne, så vi ikke kommer væk fra kursen, og det er lidt tricky at holde flyveren helt lige, i samme højde, når man begynder at pille ved flaps, og motorsettinger. Jeg havde jo trimmet den helt fint, helt til vi begynte med det rod! Så var det flere stalls – hehehe, altid morsomt når flyver ikke flyver mere! Jeg tror også instruktøren synes det er sjovere når der sker noget. 3-4 af dem, og jeg bliver stille og roligt bedre. Et par gange blev højdetabet for stort, men fik jeg bedre styr på det også. Det føles lidt som at balancere flyveren på en pind, og når den ikke vil flyve mere, så justere nesen, og give fuld gas, uden tøven! Jeg er iflg instruktøren alt for forsigtig. Han påstår at flyveren går ikke i stykker, selv om man bruger kontrollene, hvorpå han demonstrerer, ved at kaste flyveren rundt i forskellige drej, op og ned, i hurtig rækkefølge. Se det var sjovt! Action! Nåja, så til Hadsund fordi banen er så kort, at det skal være mere spennende at lande der – jeg må indrømme at de 660 meter virket rigelig, så nær som til én landing, hvor jeg kom ind alt for højt, og troede ikke vi kunne presse den ned. Det førte så til at jeg mistet helt fokus, og kom totalt skevt ind også, så instruktøren overtog, og kastet os ind og ned på centerlinien igen. Ikke den bedste anflyvning, og det forplanter sig helt ned til landingen. Så kom en rolig landingsrunde, hvor det så bedre ud, og vupti – så landet jeg helt selv, ganske blødt og fint, og til stor ros fra instruktøren. Nøj, hvor blev jeg da lidt ekstra stolt :-)
Så blev det en fuld stop landing, så vi kunne skrive i logbogen på pladsen, og returnere til Randers. Så var det navigation igen, og instruktøren, den lede fyr, gjorde mig helt usikker, så jeg korrigerte kursen, og vupti – helt væk fra den originale kurs som egentlig var perfekt. Dammit! Neste gang hører jeg ikke på ham! Så en “motorstop” over Randers, og ned og lande uden motor. Det kunne jeg nok have gjort bedre. Jeg kigget alle de forkerte steder, og havde problemer med at finde centerlinien, og så klasket vi da ned på et vis. Nåja, flyveren kan bruges igen, så helt slemt var det ikke, men dog ikke min fortjeneste.
Så de der billeder igen – hmmm jeg forsøger med noget andet, så er der noget at kigge på. Et billede af instruktør og elev (dog ikke mig.)
Hejsa, og flyv sikkert, hilsen G.
Aske i luften har holdt det ganske land på landjorden det sidste stykke tid. Noget så kedeligt!
Jeg vil derfor benytte anledningen til at klage over Island, og islændinger generelt. FØJ! Jeg synes det er helt dårlig gået, at de bliver nødt til at fyre af en hel vulkan, for at vise deres misnøje med den økonomiske situation. Man skulle tro de var 3 år gamle deroppe. Tænk hvis alle nationer skulle starte med at fyre vulkaner af, hvergang de ikke lige syntes skattetrykket var OK. Så ville da Danmark vært futtet af for længe siden! (Selv nøjes jeg med en prut, når skatten går mig imod.) Nåja – det skulle handle om flyvning…
Jeg har da lavet noget flyverelateret den sidste uge – jeg havde glæden af at bestå min radioprøve i mandags, så nu må jeg tale dansk i radioen. Fik tilogmed bedste karakter, så jeg skal aldrig sprog-testes mere i den sammenhæng. Ganske godt gået for en nordmand, hvis du spørg mig, og til stor underholdning for alle på radioholdet, som nærmest syntes det var uretfærdig at jeg skulle klare det så godt. Vi blev enige om at, så er jeg i det mindste integreret – indvandrer som jeg er.
Det gode ved at bestå radio er selvfølgelig at man på et tidspunkt skal slippes løs på egen hånd i en flyver, men ikke uden radiocertifikat. Gå solo som det hedder. Aner ikke hvor meget man går på sådan en tur, men det vil vel vise sig. Vil senere forsøge at bestå den engelske også, så jeg kan tage flyveturer til lande hvor dansk ikke er så anvendelig. Håber vejret holder på søndag, så bliver det en tur op i det blå. Skriver nok noget mere efter den tur.
-øv ingen billeder… kommer måske senere. Alle mine tusinder på tusinder af læsere må bruge sin fantasi, og fremkalle billeder i hovedet, om lige hvad det passer dem.
G
Hejsa – jeg kom ned igen denne gangen også – faktisk kom jeg ned mange ganger i dag.
En fantastisk dag i luften, med super vær – sol og blå himmel, og selvfølgelig en god sidevind. Det er jo ingen grund til at øve landinger foruden.
Hvordan det så gik med det man skal kunne kunne og det man skal lære – tja, lidt op og ned, men meget bedre end sidste gang, så det var da et skridt fremad.
Turen gik fra Randers til Skive, med lidt bestik-navigation, og det evindelige spm – “Hvor er du nå?” og “Hvor lang tid til neste checkpoint?” I dag ramte jeg merkerne og instruktøren synes jeg havde check på den del, samt flyvningen ligeud. Det høres måske latterligt ud, men prøv selv, at holde højde og kurs, samtidigt med at man skal udføre mindre checks, checke kortet, kalde op på radioen (korrekt naturligvis), så er det at flyve ligeud, pludselig en opgave som kræver masser af koncentration. Jeg tror (og håber) at med mere rutine, så bliver det nemmere, men det var sjovt. I tillæg var der endel trafik i luften, både enroute, og omkring Skive og Randers, så det er om at vide hvor man er i forhold til trafikken. Vi skulle ikke så gerne brage sammen med noen.
Til Skive for landingsrunder, hvor jeg i dag startet med at være lidt efter, men det gik bedre og bedre for hver runde, og til sidst var jeg med på hvad der skulle ske hvornår. Helt suverent sjovt at mærke forbedringer fra gang til gang. Perfekt var det ikke, men hvis jeg kan holde den progression, så er det da håb for en halvgammel nisse som mig. Så var det det med billederne – har ikke tid til at fotografere deroppe, og det er da lidt kedeligt at se en parkeret flyver, så jeg bruger igen en tegning fra “The Cessna, The Sky…and The Cartoonist” – Husk det – køb bogen igennem mig, så får du 20% rabat. (skal jo sige det)
Et eksempel på en fin landingsrunde:
(C)2010 John Ewing
Det er jo ikke hver gang man får det til efter bogen, og kommer man først ud af takt, så kan det blive en interessant rutschebanetur :-)
Landinger er også meget spennende – de sidste meter ned til banen er mest spennende – man vil jo gerne lave den perfekte landing, men når jorden nærmer sig med ca. 110 km/t, så er går det utroligt stærkt på de sidste metre. Det er simpelthen spennende hver gang! Sidste landing i dag, blev foretaget af instruktøren, for at demonstrere mærkelanding, uden motor – og så flytter man sigtepunktet for landing, til et sted før landingsbanen, så man kan “flyde” de sidste metre ind på banen. Må indrømme at jeg nærmest trak benene til mig, for ikke at banke dem i jorden før banen. Det ser drabelig ud fra cockpittet, når jorden nærmer sig, og der ikke engang er en bane under en. Men iskolde intruktører gør det de er bedst til, og flader nydelig ud, og lander lige på mærket, inde på banen, og fuldstendig silkeblødt. Jeg var tivertifald imponeret.
-er nu overstået :-) Og hvordan det gik – kan du læse om her, men lad mig starte med…;
Tja – at finde sin plads i flyveren er jo nemt, nok, men at komme ind og ud, kræver sin mand, som man kan se på denne figur:
(C)2010 John Ewing, Køb den her!
I øvrigt, meget godt illustreret af Hr. John Ewing, og som har givet OK, til at jeg bruger nogle af hans tegninger her, mod at jeg anbefaler hans bog;
“The Cessna, the Sky, and the Cartoonist.” Den kan købes via linket ovenfor, men køber du den via mig, har jeg fået aftale om 20% rabat, som jeg selvfølglig giver videre til alle købere. Jeg skulle mene bogen er en god gaveidé til piloten som har alt. Bogen er på engelsk, så hvis det ikke er et problem, så er det en udmærket og morsom bog, om vejen til PPL, set fra tegnerens synsvinkel.
Nååhja – min egen tur ud i det blå i dag, blev en underlig ting – jeg følte hele tiden som om jeg manglet noget, og samtidigt lå ca. 10 sekunder efter med alt hvad jeg foretog mig. Det er en dårlig kombination i flyveren, for så er det faktisk ikke meget man kan gøre rigtigt. Det var da utrolig irriterende, at glemme checklister, som ikke var noget problem sidste gang, trimme flyveren ned i stedet for op, og ikke klare de enkleste ting og sager, snakke i radio, og glemme hvad man skal sige tilbage osv, osv. Jeg havde da en fin tur i luften, og det blev bekræftet at man skal altså huske nogle ting. I landingsrunden er det ikke tid til at kigge i kortet, på checklisterne, og samtidig foretage anflyvning – man skal vide hvor man er, og hvordan man vil komme ned, uden at fumle rundt med et eller andet. Jeg har dog en mistanke om at dette sker, mere eller mindre jævnligt, for de fleste som tager flycertifikat, og det vigtigste man kan lære af det, er – fokusér!
god dag i luften i går, selvom vejret var nesten ved minima.
Jeg fik taget disse billeder efter vi var tilbage igenm bare for at vise hvad jeg sidder i. Ja, den er gammel, noget man kan se på instrumentpanelet, men det fungerer, og motoren er fuldstendig ny, så der er ikke noget at kommer efter.
Jeg kom i luften, nesten uden indblanding fra instruktøren, og så var vi i gang med lektion 3, og vi havde aftalt, måske også lektion 4, hvis vejret og tiden tillod det, og jeg kunne kapere det. Det betød airwork – i dette tilfælde, repetition av rate 1, og 30 graders drej, lidt lige ud flyvning, også det nye – 45 graders drej, stall lige ud, uden flaps, og langsom flyvning med forskellige flaps og motorsettinger. Derefter nogle landingsrunder, i en træls sidevind – men det skal man jo også lære sig.
Jeg kan godt sige at det blev en hård omgang, og nu begynder instruktøren at presse mig mere og mere. Midt i det hele skulle jeg så pege ud hvor jeg befandt mig, og det var veldig nemt første gang – jeg misset bare med 3-4 mil, og fik en lille opsang om hvor vigtigt det er at vide hvor man er. Nåja, man skal jo lære hvordan ting ser ud ovenfra. Så lige 5 minutter senere, havde jeg fået besked på at flyve ind via en by, og kan give intruktøren tilbage med samme mønt, da det viser sig at jeg finder den rigtige by, og han tager fejl. Hehe, 1-1 i geografi! Ind for landingsrunder i Tirstrup, noget som gik rimeligt. Checklister og procedurer skal følges, og flyveren skal trimmes, og passes på, så jeg fløj ned til måske ti meter over banen (med kun lidt hjælp), hvorefter instruktøren demonstrerede resten, pga. den lidt uforudsigelige sidevind. Det virkede utroligt nemt… (jada). Det vil jo vise sig, når det bliver min tur :-)
Vel – det var rapport fra de sidste 2 lektioner, så håber jeg vejret bliver godt nok på mandag, til at der bliver en tur mere.
G
Hej med dig. I dag skal jeg fortelle noget som du aldrig har hørt om før…
Geirr skal flyve, og det er farlige sager. Det som kommer op, kommer som regel ned, og det har jeg tænkt mig at gøre.
Hvis jeg gør det (kommer ned) kan du sandsynligvis læse om det her. Skal forsøge at give lidt kulør, med billeder i sort/hvid og fine farver, og måske en sjov kommentar. Hvis du har læst så langt, så er sandsynligheden stor for at du ved hvem jeg er, og så er det ikke nødvendigt med yderligere introduktion. Jeg er helt sikker på at det hele bliver lidt nerdete, men jeg har midler mod dette i baghånd, en ræv bag øret, og et veludviklet kontrollorgan/overvågingstjeneste (barebente) så måske går det…
Var i luften et par gange for et par uger siden, og når du nu læser dette, så kom jeg ned igjen. Tak til instruktøren for det. Skal op igen i dag, hvis værguderne er i det venlige hjørnet, og vil skrive nogle ord bagefter.
G
Åh nej, pokkers!
UPDATE – Vejret driller i dag, så efter en lang check med alle mulige vejr sites, meterologer, kigge ud af vinduet, og talt med intruktøren – no go! Vejret er for dårlig, selvom det måske klarer op ved 15 tiden, men så har hverken jeg eller instruktør tid. Øv! Jeg vender tilbage, når der er mere fornuftigt at fortælle.
G