I søndags, havde jeg en fin tur i PA-28’eren, med en kammerat, hans søn og min egen datter. Børnene på bagsedet, og de havde en herlig tur i flyveren. Vejret kunne ikke have været bedre, og vi fløj fra Randers, og hjem, nesten over huset, så børnene kunne vinke til dem som stod og kigget på os oppe i luften. Turen blev ikke så lang, men på vej tilbage til Randers lavet vi nogle lidt skarpere drej, og ungerne hylte af fryd. De syntes det var vildt når “vingen stod nesten lige ned mod jorden!” Så meget nedad pegede de dog ikke, men når man kigger ud, kan det se voldsomt stejlt ud, selvom vinkelen kun lige overgik 40 grader (og ikke 90). En skøn tur, lige nu uden billeder, men min pax filmet det meste, så måske får jeg lagt noget video ind senere. Time vill sjåvv! Tilbage i Randers, med en laaang, men fin landing. Skal lige huske det neste gang, at jeg skal lave runden lidt større, end jeg er vandt til fra C-150, så jeg ikke kommer ind ligeså højt, og med en lidt kort finale, til at justere det på. En herlig dag, som holder flyveabstinenserne lidt på afstand. Konen siger hun kan mærke at jeg bliver lidt gladere hver gang jeg har været ude at flyve, så det kommer hele familien til gode, at jeg kommer afsted en gang imellem :-) Fly safe! G PS: Blev lidt ekstra glad, da jeg taxet tilbage til hangaren, og det viste sig at…
Halløjsa! Så har jeg fløjet igen -juhu. Denne gang i en PA28-181 eller en Piper Cherokee som den også hedder. Formålet med turen i dag, var at lære en piper at kende, så jeg havde en instruktør med, for at vise mig/lære mig det vigtigste i en anden slags flyvemaskine, end den/de jeg har fløjet indtil nu. Årsagen er at jeg har købt et antal timer på en PA28, så jeg skulle jo lære hvad den kan, og hvordan man får den ned på jorden igen. (Ikke fordi jeg ville have blevet deroppe for evigt, men det skal foregå under betryggende rammer.) Så planen i dag var simpelthen ca. 1,5 .timer, hvor jeg skulle lære hvordan den var at flyve, og de forskeller der er mellem denne og andre jeg har fløjet. Derfor var jeg da også en lille smule nervøs, da der er nogle forskeller som man lige skal kende til. F.eks, at man skal skifte benzintank undervejs, med faste intervaller, samt, før start og landing. Jeg har læst om folk som har fløjet én af tankerne tomme, for så at nødlande, fordi de glemte at skifte til den anden tank som havde masser af benzin… -Men, al frygt var ubegrundet. Flyveren har nesten dobbelt så mange hestekrefter som den jeg fløj i sidste uge, og den flyver lidt hurtigere. 20 knots mere lyder ikke af meget, men jeg skal da hilse og sige at det var noget jeg skulle lære. Takeoff var hurtig, og effektiv, og climbout, i omkring 1000ft/min, er ca. dobbelt…