Jaja så var han i luften igen i torsdags – og det går fremover. Ingen tvivl om at det var alt for længe siden sidste gang, så jeg skulle bli venner med flyveren igen, og det tog et par landingsrunder, men så begynte det at blive bedre.
Dagen startet ellers tilsyneladende håbløst, med tåge og skyer, og dårlig sigt, men iflg TAF skulle det blive bedre udover dagen, så det var bare at vente, og håbe på at vejret blev bedre. For hver gang jeg så TAF’en så var opklaringen udskudt lidt mer – FRUSTRERENDE! Men instruktøren ville også gerne afsted, så vi startet med 45 minutters tørtrening i cocpit – nødprocedurer og denslags, og så var vejret godt nok til landingsrunder, udført i lav højde, for at undgå skyerne. Men det var supervigtigt at få flyvefølelsen igen.
Så efter de første par landingsrunder, blev fejlene færre, men lige nu føles det som om jeg aldrig skal ramme plet, på en hel runde… Lad mig se – engang glemte jeg radioen, nesten alle gange kom jeg for højt ind, en gang glemte jeg flaps på base, og en gang flaret jeg lovlig højt -GODDAMIT, og jeg fortsetter – overkorrigerte for vinddrift, mere end én gang, glemte rorstilling efter landing, og generelt ikke én runde hvor instruktøren ikke kom til at si eller påpege et eller andet. Jeg vil så gerne gøre det rigtigt! Og ligevel -så er kommentaren fra instruktøren til sidst at “Det er ikke håbløst, jeg flyver ikke farlig forkert, og husk at vi nærmer os solo.” Krible krible! Han skulle bare vidst hvor langt jeg føler mig fra solo… Han lagde også vægt på at fordi runderne blev udført i lavere højde end normalt, så har man lidt dårligere tid til alle ting som skal udføres, specielt på vej ned. Så til trods for vejr, og for mange småfejl (ligesom hele tiden), så går det langsomt fremover. Har booket tider både lørdag og søndag, så nu skal vejret bare blive godt! Det ser ikke optimalt ud, men jeg krydser fingre, kaster salt over venstre skulder, uden at en sort kat går over vejen, eller under en stige, banker i 7-9-13, og spytter i modvind. Så bliver vejret nok godt! Igen – billeder er det ikke mange af – tror jeg tager kameraet med på neste tur, og beder instruktøren om at tage flyveren et minut så jeg kan tage nogle rigtige billeder.
G