relativ vind

Hejsa alle følgere!
Han er glad i dag! De forrige to lektioner talte instruktøren om at nu var det snart tid til solo, og jeg skulle regne med snart osv., men når man er så afhængig af vejret, så er det jo ikke til at forudsige hvornår man får chancen. Dagen kom, så i dag var det en hurtig lektion, for at øve lidt langsom flyvning, og nogle drej med hhv. 30 og 45 grader, og så tilbage til pladsen for landinger, med og uden motor. 3 af dem, så siger instruktøren de magiske ord; “Du beder bare om en full stop landing, og setter mig af, hvis du føler dig klar.” Han skulle bare vidst… klar – overhovedet ikke, hehe, så måske ligevel :-) Jeps. Parkerer, og instruktøren går ud, og så er jeg alene. HELT alene i hele verden, i en lille flyver. Den første spenning lægger sig, når jeg kalder op og ber om startklarering. Nu er det bare at gøre som jeg har lært, og jeg gør mit bedste, og det går ikke altfor godt på første forsøg. Kommer ind i landingsrunden, alt for højt, og det viser sig at forplante sig hele vejen ned til banen. Vinden kommer også lidt fra siden, så jeg driver lovligt langt væk fra centerlinien på de sidste 5 meter. Pokkers, dette går ikke – full skrue, og overskydning. Jeg må indrømme at jeg blev mere usikker på mig selv en godt var, men så op i en ny runde, og gøre tingene rigtigt. Nervøsiteten er helt væk, tilbage er fuld koncentration, og nu går det bedre. Jeg husker det hele, holder fart, vinkel, og retning, og så lander jeg! Selv. Alene. Stort, og en smule stolt, men så er det op igen, og igen er det koncentrationen som hersker. Gør det lidt bedre igen, og holder lidt lavere fart på finalen, og selv om jeg driver et par meter til siden, så holder jeg den fint, og lander stille og roligt. Hmm. Det kan godt lade sig gøre det her, og jeg føler jeg er på rigtig vej. Ind for en fuld stop landing, for at holde pause og diskutere med instruktøren, hvad der er godt og skidt. Så kommer den (har jeg fået at vide) traditionelle buket markblomster, og tillykke fra instruktøren. Juhu! Så har jeg gjort det, og jeg må indrømme jeg har mere at lære, og øve mig på, men jeg føler jeg kan! “Look ma, no instructor!”
Jeg kan ikke beskrive det bedre end illustrationen her;

(C)2010 John Ewing, Køb den her!

Ja det var lektion 11, så var det lektion 12, og den var så at sige identisk med lektion 11. Først med instruktør, og ud for at lave nogle øvelser, og tilbage for landinger, men instruktøren gidder ikke rigtigt sidde ved siden af, så vi tager en landing uden motor, og en en fuld stop, så han kan gå for at drikke sin kaffe. (Eller hvad han nu gør, når han ikke er med. Måske banker han hovedet i veggen, og siger “hvad har jeg gjort.” Jeg ved det ikke, bare at han ikke er ved siden af mig.)
Jeg har fået besked på 3 landinger med motor, og 2 mærkelandinger. Det hele forløber fint, selv om lidt bedre kontrol på de allersidste små metre, nok er nødvendigt. Det er vel også en af grundene til at jeg skal have ca 30 timer mere i flyveren, inden certifikatet er i hus.
Lige på faldrebet – Flyveren er meget sjovere når instruktøren ikke er med! Den opfører sig pludselig endel anderledes, og er endel kvikkere, når man får sat 80 kg instruktør af. Efter start så klatrer den ud meget hurtigere en før, og ved justering af gassen, så er reaktionen meget hurtigere. Det, plus det at det er skide sjovt at flyve helt selv, så er det rigtigt fedt at flyve solo.
Sidste opsummering – en fantastisk dag i luften!
Happy landings!
G
-og sådan ser det ud…