relativ vind

Hvordan jeg oplevede min PPL uddannelse – og flyver videre…

April 25th, 2010

Godt vejr – så flyver man jo!

Det meste, by geirr.

Hejsa alle mine tusinder og tusinder af fans!
I dag blev det en tur i luften igen, og igen overlevede jeg alle landinger. Selvfølgelig tak til instruktøren for det, men så sandelig tak til mig selv også. Jeg landet maskinen uden indblanding fra højre side, og det er jo en slags milepæl. Der blev udtalt af instruktøren at “jeg var ikke bange for at du ikke kunne klare det, og jeg var klar til at tage over hvis noget skulle ske!” Det er altså så man vokser en halv meter bare på selvtillid, men helt ærlig…
Jeg havde en blandet dag i flyveren. Det er mange dage siden sidst, så der var lidt rust som skulle bankes af. Startet med lidt bestik navigation, hvor jeg gættet, nærmest på millimeteren hvor jeg var, men kunne ikke se den by jeg skulle være over. Selvfølgelig fordi den var lige under mig, og der er ikke glasgulv i flyveren. Men gætteri er ikke godt nok, så lidt kritik fra instruktøren der. Pyt, ikke det værste der kunne ske, men for pokker – jeg skal have styr på det. (Jeg synes det er lidt snyd at instruktøren har fløjet i området ca 10000 gange, og jeg kun 5, så selvfølgelig er det nemt for ham at pege ud den ene by eller skov eller noget. Men dårlige undskyldninger har jeg nok af :-) ) Videre til langsom flyvning, som faktisk gik fint, men skal huske på at bruge fødderne, så vi ikke kommer væk fra kursen, og det er lidt tricky at holde flyveren helt lige, i samme højde, når man begynder at pille ved flaps, og motorsettinger. Jeg havde jo trimmet den helt fint, helt til vi begynte med det rod! Så var det flere stalls – hehehe, altid morsomt når flyver ikke flyver mere! Jeg tror også instruktøren synes det er sjovere når der sker noget. 3-4 af dem, og jeg bliver stille og roligt bedre. Et par gange blev højdetabet for stort, men fik jeg bedre styr på det også. Det føles lidt som at balancere flyveren på en pind, og når den ikke vil flyve mere, så justere nesen, og give fuld gas, uden tøven! Jeg er iflg instruktøren alt for forsigtig. Han påstår at flyveren går ikke i stykker, selv om man bruger kontrollene, hvorpå han demonstrerer, ved at kaste flyveren rundt i forskellige drej, op og ned, i hurtig rækkefølge. Se det var sjovt! Action! Nåja, så til Hadsund fordi banen er så kort, at det skal være mere spennende at lande der – jeg må indrømme at de 660 meter virket rigelig, så nær som til én landing, hvor jeg kom ind alt for højt, og troede ikke vi kunne presse den ned. Det førte så til at jeg mistet helt fokus, og kom totalt skevt ind også, så instruktøren overtog, og kastet os ind og ned på centerlinien igen. Ikke den bedste anflyvning, og det forplanter sig helt ned til landingen. Så kom en rolig landingsrunde, hvor det så bedre ud, og vupti – så landet jeg helt selv, ganske blødt og fint, og til stor ros fra instruktøren. Nøj, hvor blev jeg da lidt ekstra stolt :-)
Så blev det en fuld stop landing, så vi kunne skrive i logbogen på pladsen, og returnere til Randers. Så var det navigation igen, og instruktøren, den lede fyr, gjorde mig helt usikker, så jeg korrigerte kursen, og vupti – helt væk fra den originale kurs som egentlig var perfekt. Dammit! Neste gang hører jeg ikke på ham! Så en “motorstop” over Randers, og ned og lande uden motor. Det kunne jeg nok have gjort bedre. Jeg kigget alle de forkerte steder, og havde problemer med at finde centerlinien, og så klasket vi da ned på et vis. Nåja, flyveren kan bruges igen, så helt slemt var det ikke, men dog ikke min fortjeneste.
Så de der billeder igen – hmmm jeg forsøger med noget andet, så er der noget at kigge på. Et billede af instruktør og elev (dog ikke mig.)
Instruktør og elev
Hejsa, og flyv sikkert, hilsen G.

Back Top

Responses to “Godt vejr – så flyver man jo!”

  1. Penisfutteral i flyet virker en smule upraktisk, men hva vet jeg…
    Vi hadde en kenguru/dask-i-bakken-landing i DC forrige gang, og kapteinen forklarte etterpå at det var “heeeeeeeeelt nødvendig” å deise i bakken, slingre og hoppe. Særlig da.
    Kan han, kan du :-D

  2. Ja, heller ikke min favoritpåkledning når jeg skal fly :-)
    Men selvfølgelig er det helt nødvendig å deise ned, noen ganger, man kan jo ikke bli der oppe.
    Skal man ned, så skal man ned…
    /G

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *