relativ vind

Hvordan jeg oplevede min PPL uddannelse – og flyver videre…

October 11th, 2010

Ud at flyve

Det meste, by geirr.

Halløjsa igen!
En ny oplevelse i går, var at leje en flyver for første gang – nåja, den samme som jeg har skolet på den sidste tid, men det føltes meget anderledes denne gang.
Min datter på 7 år, ville gerne med far ud at flyve, så hun fik æren af at være min første passager. Ingen instruktør, briefing, eller debriefing – bare mig, datteren og flyveren. Vi fløj en lille tur over vores hus, og fik set verden ovenfra. Hun var meget stille – jeg tror hun syntes det var lidt underligt med headset, og en masse skratten og radiosnak fra EKAH. Og at far fløj, det tog hun meget naturligt. Jeg tror hun synes det sjoveste var at se hvor små bilerne blev, set fra luften. Vejret så ganske fint ud, men det var lidt diset. Ikke mere end at man kunne flyve, men jeg skal hilse og sige, at dis er noget underlig noget! Når man befinder sig et sted – på jorden, eller i luften, og kigger op eller ned, gennem dis-laget, så ser det nesten helt klart ud, men når man kommer op, og kigger ind i disen, bliver sigten ikke særlig god. Det førte til at det var lidt sværere at navigere, og jeg kunne ikke finde hjem til pladsen igen – sådan umiddelbart. Jeg vidste godt hvor den lå, men kom lidt for langt, inden jeg fant nogle sikre referencer. Heldigvis ikke noget problem. Vinden var meget svag, og det bidrog helt sikkert til at både takeoff og landing blev noget af det bedre jeg har gjort. Måske også det faktum at der ikke var noget press fra instruktør, eller kontrollant gjorde sit. Det er måske lettere når man ikke føler at nogen kigger én over skulderen :-)
Uanset var det en herlig følelse at bare kunne tage ud at flyve. Jeg må godt, og jeg kan godt! Super fedt.
På pladsen mødte jeg en af mine “medstuderende” fra teoriholdet. Han skal til praktisk prøve i morgen, så pøj, pøj til ham – håber han gør det godt!
Hyggehejsa alle sammen – jeg har det helt fint med at være pilot :-D
G

Back Top

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *