relativ vind

Hvordan jeg oplevede min PPL uddannelse – og flyver videre…

June 2nd, 2010

Lektion 13, med ny instruktør, og det gik fint :-)

Det meste, by geirr.

Halløjsa!
I går var det flyvetur igen, og det gik fint. Start fra Randers, mod Skive, med indlagt øvelser, og landingsrunder i Skive, samt en lille solotur med 3 landinger, og så hente instruktøren og tilbage til Randers. Hyggelig fyr, ham instruktøren, så ingen problemer med det. De følger jo en plan, så det hele hænger godt sammen, selv om man får en anden instruktør.
Der var travlt på Skive, med en anden motorflyver og et par motorglidere, som også var ude at flyve/øve sig, så det var vigtigt at holde udkig, og vide hvor de andre var i landingsrunden. Desuden, var der højre landingsrunder for motorflyverne, og venstre for de andre, så der var ingen dødside på pladsen.
En meget fin tur, i det bedste vejr indtil videre. Strålende sol, og kun minimal vind, og hen ad aftenen, ingen vind, så det var en fornøjelse at flyve. Ingen vindkast til at kaste mig rundt på finalen. De skævheder der kom, var så helt pga migselv! Landingerne gik OK, men med bedring for hver landing, så jeg kan mærke fremgang. Skal dog øve mig mere på sekunderne før landing og landing (flare), men denne gang var det nemmere at følge centerlinien, pga meget lidt vind. Fik også prøve opretning fra unormale flyvestillinger. Det går ud på at jeg skal lukke øjnene, og instruktøren kaster flyveren rundt for at gøre mig rundtosset, og overlader den til mig igen, for at rette den op igen. Ikke de store problemer, men det var ikke så voldsomt unormale stillinger. Lidt nesen ned eller op i et drej. Øvet 45 grader krængning, som kan blive meget bedre! Har en tendens til at bruge pedalerne lidt forkert, så det bliver et ukoordineret drej, og når det bliver sådan, jager jeg flyveren igennem hele drejet. Hmm. Øvelse gør – bedre, måske mester.
Tilbage i Randers, ca. 5 minutter inden solnedgang i total stille vejr, og en af de bedre landinger så langt.
Herligt!
G
PS: Ingen billeder – jeg får mig ikke til at tage kameraet med. Har for meget med bare at flyve flyveren, og alt det andet der sker.
PPS: Kommentar til Solo-billedet: Jeps, ser rimelig dorky ud, men hey – jeg var glad. Jeg kom levende fra det, og flyveren kan bruges igen!
G

Back Top

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *