relativ vind

Hvordan jeg oplevede min PPL uddannelse – og flyver videre…

August 30th, 2010

Pilot eller ikke pilot

Det meste, by geirr.

Hejsa

Så var jeg ude i går, for at finpudse formen til prøven. Dvs. 45 minutter, med landinger. Ønsket var specielt at øve sidevindslandinger, men når det ikke blæser, så er det jo lidt svært. Vejrudsigten sagde ellers endel vind, fra siden, så jeg håbede det bedste, men det blev til 4 landinger, uden de store problemer. Jeg følte mig også sikker på det, så var det til prøven i dag…

Ankommer tidlig, og får klargjort flyver, snakket med instruktøren, og så kommer kontrollanten. En meget hyggelig fyr, som gjorde hvad han kunne for at berolige mig. Jeg blev stillet nogle teorispørgsmål, som han syntes jeg klarte fint. Fik også ros for forberedelse, og viden. Det hjalp lidt på nerverne, så var det ud i flyveren, og flyve den planlagte tur. Takeoff var ikke helt optimal, men ikke verre end at det var godkendt. Så ud på nav, og det gik fint – pludselig var det at afbryde, og finde vejen til Randers. Heldigvis en plads jeg har vært på mange gange, så det gik fint. Vi lavede en overskydning, og klatret op, og så var det airwork. Dvs. først basic IFR – VOR virket ikke, vi kunne ikke få signal fra AAL, så jeg forklarede hvordan jeg ville gøre, hvis vi havde signal. På med briller, og udføre et 180 graders rate1 drej, med kun instrumenter, og det gik også fint. Forskellige drej, 30 og 45 grader til hver side. Den sidste 45, tabte jeg ca. 80 fod, men det var indenfor det tilladte, så det gik fint. Tilbage til Århus for landinger, og så ned for en almindelig landing, med touch ang go, som gik OK, men heller ikke mere – sidevinden kastet os lidt sidevejs, men det holdt. Så rundt for en mærkelanding uden motor, og vi bliver enige om mærket, og jeg trækker gassen af, og glider fint ind (synes jeg selv), synes at jeg har meget højde, og sætter fulde flaps, alt for tidligt, og så kan man ikke nå sit mærke! Pokkers – vi kommer ned, i en ikke alt for god landing, og så siger kotrollanten, full stop, taxi tilbage til parkering. Jeg forstod det med det samme – det var ikke bestået. Manden har jo ret – at lande for kort (enda med 150 meter) er noget skidt. Undskyldninger har jeg masser af, men tag ikke fejl – det hele er min egen skyld. Dette har jeg gjort før, og jeg bør kunne det. Når jeg forsøger at analysere mine fejl, kommer følgende op – jeg drejede ind mod banen for sent, og den tildels kraftige vind, skråt forfra, fik mig til at tro at min gode højde var tilstrekkelig, men nej – når det blæser, kommer man langsommere ind til banen, og derfor skal man være dobbelt sikker på at man kan nå sit mærke, før man fælder flaps ud. Det værste var nok at jeg fokuserte på det forkerte sted hvor jeg ville lande. Jeg kigget neste lige på bane-enden, når jeg skulle kigge på mærket, langt inde på banen. Min konklusion, som jeg tager med mig til neste gang, er at jeg fejlberegnede effekten af vinden – højden, og hvor jeg skulle lande. Pokkers – er lidt skuffet over migselv, men der er ikke andet for, end at få trænet det igen, og derefter til en ny prøve – heldigvis kun i landinger, så det er ikke hele turen jeg skal lave om.

Jeg er naturligvis ked af det, men nu har jeg allerede sat mig det nye mål, og sigter efter det, og med lidt held så går der ikke så lang tid før det er på plads. Jeg vil nok skrive lidt igen -når jeg har vært i luften neste gang.

Hyggehejsa – en smule skuffet :-)

Back Top

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *