relativ vind

Hvordan jeg oplevede min PPL uddannelse – og flyver videre…

June 27th, 2010

Landinger –

No Comments, Det meste, by geirr.

det er bare megasjovt! Kom afsted i går, for at flyve solo-landinger på Hadsund. Det var super sjovt. Der var endel vind, men den kom lige ned ad banen, så selv om den kom i hårde stød, så var det bare sjovt! Fikk 9 landinger, og så tilbage til udgangspunktet (Randers).
Føltes super at lande med og uden motor, og med og uden flaps. Glidelandinger er det mest spennende – man trækker motoren til tomgang, og forsøger at lave en anflyvning, og lande så precist som muligt på et angivet punkt på banen. Helst så kort som muligt. Fik lavet en god og en dårlig af den slags. Dårlig vil sige at jeg beregnet forkert, og hvis jeg virkelig ikke havde haft motor, havde jeg landet i marken før banen. Godt jeg kunne skubbe gassen ind, og lande ligevel :-) Så var det landing uden flaps, som jeg aldrig havde set eller prøvet før, men det gik godt, og var ikke så svært som jeg havde forestillet mig. Hastighderne er blot 10 miles højere i anflyvningen, og så længe man må bruge motor til at justere med, så er det ikke noget problem. 4 almindelige landinger, gav ingen problemer, selv om et par godt kunne have vært noget blødere. Jeg har efterhånden en god fornemmelse for anflyvningsvinkelen, men mangler lidt i selve sætningen, så den kan blive mere stabil. Det vigtigste med landinger, for mig, er korrekt procedure, så hurtigt som muligt. Så bliver anflyvningen bedre, man skal ikke jagte idealsporet, og man har masser af tid til at lave små justeringer. Så bliver sætningen også bedre. Det er nesten som om instruktørens mantra om at man skal være “foran” flyveren, måske passer! Så super dag i går, med 1:25 solotid og landinger, og lektion 20 er kvitteret for.
Det fedeste er ligevel følelsen af mestring. Det blæste og rykket i flyveren på hver landing og takeoff, men det føltes helt naturligt, og jeg følte mig nesten som om jeg vidste hvad jeg lavede. Hehe. Forestillet mig jeg var en garvet pilot, som skulle lande på verdens vanskeligste bane, i frygtelig vejr, og at alle passasjerene hylte af skræk, men piloten (moi) var kold, og bragte os sikkert ned! Just another day at the office.

June 24th, 2010

Også ligevel ikke.

No Comments, Det meste, by geirr.

Jeg havde set meget frem til i dag, da det skulle blive spin træning, i en noget mere sexet flyver, end den jeg normalt flyver. Hele dagen, synes jeg vejret så fint ud, men til spin skal man jo tabe en masse højde i en vis fart, så vi skulle op i minimum 6000 ft, for at gøre øvelserne. Så til trods for det gode vejr, så blev der flere skyer imod eftermiddagen, og basen lå i 3-5000 ft. Ikke nok til at øve spin. Øv og øv, altså. Ingen flyvning. Med positiv-hatten godt trukket ned over ørerne – så har jeg da turen til gode! Samt at jeg starter på ferie fra i morgen, og at vejret ser meget godt ud for den neste uge, så bliver der spin træning en anden dag.
Indtil da – Flyv! Flyv som vinden! Flyv som fuglerne! Flyv som drømmen i morgenlysningen! Flyv! FLYV FOR SATAN!
Poetisk – heheh
G

June 23rd, 2010

Lektion 19 overstået…

No Comments, Det meste, by geirr.

…og det blev ikke helt som jeg havde håbet!
Nogle dage er bedre end andre, og modsat, som i dag, hvor det ikke gik ligesom jeg havde mentalt forberedt mig på. Udgangspunktet var en navigationstur i “nærområdet.” Turen var givet på forhånd, og skulle være fra Randers, og ca en time, over midt/nordjylland, med faste punkter jeg skulle navigere til osv. Men i dag skulle det flyves fra Århus i stedet for, så jeg fik lov til at lave min egen rute. Jeg ville jo ikke gøre det for nemt for mig selv, og tænkte at når jeg selv laver ruten, så er jeg lidt ekstra godt forberedt, efter at have stirret i kortet en hel aften. Ak, så galt kan det gå.
Startet ikke helt optimalt, med at glemme et check eller to inden start. Ikke af den alvorlige slagsen, men alt bliver dårlige undskyldninger. Man skal huske det hele! Så op i luften, og det startet OK. Jeg havde jo planlagt at flyve over vores eget hus, og ramte godt på tid og navigation. Men så blev der masser af snak i radioen, og jeg følte mig som om det var første gangen. Glemte hvad jeg skulle sige, og gjorde alting i forkert rækkefølge. Navigationen var lidt usikker, og pludselig var jeg på forkert kurs, eller også højde. Og hele tiden var det radiokommunikation, som ikke var som jeg havde forudset. Nåh, fandt da alle nav-punkter, sådan nesten på tiden (faktisk ikke helt galt), så tilbage til Århus. Finfin anflyvning, helt til finalen, hvor vinden (som altid) kommer fra siden. Driver lidt af, overkorrigerer, men ikke mere end at jeg finder centerlinien i god tid. Fin højde over terskelen, god hastighed, og gennemsynk. Nu klaffer det! (tænker jeg) Retter op for ikke at lande med snuden til siden, og glemmer at korrigere med vingen ned i vinden, og driver af centerlinien. Ikke slemt, men sådan lidt, og flader ud (2 meter for højt) – får justeret en smule, men klasker ned til sidst. Øv-da! Jeg har haft bedre dage i flyveren. Prøver at overbevise mig selv om at det der altid vil være dårlige dage, men hold op. Så er det at håbe at jeg kan lære noget af det. Mange af mine fejl, og min amatørmessige opførsel i dag, skyldes mangel på cockpit management, meget mere radio end forventet, og en lille smule manglende mental forberedelse. Hvis jeg får styr på det, så bliver der bedre.
Glæder mig til på torsdag, for så skal der spin-trænes i morsom flyver. Det bliver kanon med lidt ekstraordinært unormale flyvestillinger!
Indtil neste gang, håper jeg alle har vinden lige imod på kort finale.
G

June 19th, 2010

-og mere flyvning

No Comments, Det meste, by geirr.

Hejsa alle sammen. Her er jeg, og der er du! Jeg har fløjet to fine korte ture, som tilsammen blev lektion 18. Nu synes jeg det går stærkt! Jeps, først øvelser med instruktør i 40 minutter, og så øvelser uden instruktør i 45 minutter. Luften var rolig, og solen skinte, sent tirsdag aften, så det var en fed oplevelse. Eneste skuffelse var at det bare ble 2 landinger, fordi vi fløj til/fra Randers, som har endel restriktioner på hvor meget man må lande. Mødte en “kollega” fra teoriholdet, som var ude at flyve i helikopter, og det ser meget sjovt ud. Hyggelig at få en kort snak om hvordan det går osv. Så var det op med instruktør, og jeg øvet mig på motorstop efter takeoff, i luften, drej med forskellig krængning, så var det tilbage til pladsen igen. Denne gang sagde instruktøren meget lidt, noget som hele tiden gør at jeg tror jeg gør noget forkert. Men det gør også at jeg koncentrerer mig mere, ogs når vi var kommet ned, var det faktisk meget ros denne gang. :-) det er jo altid godt. Så tog jeg afsted selv, og lavede nesten de samme ting på egen hånd. Der blev også tid til en lille smule sightseeing, i området nord for Randers. Der kom en masse røg fra en gård, så jeg fløj lige forbi for at se om der var ild i noget, men det var bare en skorsten der kom meget røg ud af. Masser af drej, og noget langsom flyvning. Det er meget underlig at kigge ud, når man flyver i 60 mph i stedet for 100. Det ser ud som om man nesten står stille i luften.
Vel, det var alt for denne gang. Indtil neste gang – Husk at lande.
G

June 10th, 2010

-og der kom lektion 16

1 Comment, Det meste, by geirr.

Har I fløjet pænt siden sidst? Det har jeg. Lektion 16, var en navigationstur, fra Randers til Randers, men hvor ruten skulle planlægges på forhånd, og føres i en driftsflyveplan, med alle tænkelige udregninger for fuel, tid, distance, vindkorrektion, osvosv. Det hele var nærmest som et gys fra navigations-teorien, med drejecomputer og det hele. Og fyda. Tænkte meget over sagerne aftenen før, og blev lidt klogere, men lavet selvfølgelig de samme dårlige fejl som altid. Typisk at glemme at notere BÅDE wind korrektion, og hastighed 1. gang man regner det ud. Så var det bare at regne en gang til, på det magiske plastikregnehjul. Videre var det til at blive en lille smule skør over følgende; Data om flyveren, som det står i håndbogen er angivet i mph, feet og gallons. Ved hastigheds udregning bruger man knots (altså sømil pr time), men ved vægt og balance og startdistancer bruger man meter og ikke feet. Vi måler fuelen i flyveren i gallons, men benzinstanderen viser i liter, og for at vægt/balance skal blive rigtigt, skal vi regne om til lbs (pund).
Det betyder at stort set alle udregninger, skal konverteres mindst én gang, for at få de rigtige tal på. Den venlige instruktør sagde selvfølgelig at der findes et regneark (eller andre smarte computerprogrammer), man kan bruge, men det lærer vi jo ikke noget af. Så sidder man og sveder over forkerte udregninger.
Kort over nærområdet
Omsider bar det op i luften, som var var/2kts, og fine forhold. Det var skide sjovt at se at udregningerne faktisk passet rimeligt godt. Det gjorde det nemmere at finde de punkter jeg skulle, men det var rigtigt meget at holde styr på, med driftsflyveplan, og enormt meget kortlæsning, og der kommer måske det vigtigste – flyv flyveren. Man dropper lynhurtigt 100 ft, når man kigger ned i kortet i for lang tid, og det er ikke så godt. Så skal der noteres tider, og huskes at tale i radio osv. Så der er mange nye ting at passe på. (Holder det da aldrig op!?) Veldig fin tur, med en times flyvning, og en pen anflyvning og landing til sidst. Skide godt.
Nåh, det var rapport for dagen i går, og der går nok en uge, inden jeg kommer afsted igen. Indtil da – aviare necesse est!
G

Så var der weekend, med godt vejr, og jeg havde booket hele lørdag og søndag formiddag, så denne gang blev der tæsket løs, i mange timer. Og det var sjovt!!
Lørdag, var det afsted for at flyve lektion 14, som bestod af airwork, og 40 minutter solo, og lektion 15, som var 1,5 timer solo-tur.
Juhu!! Masser af solo-tid, mange landinger, og tid til at prøve ting selv, uden instruktør. MEGET lærerigt.
Startet lørdag, med ny instruktør, og igen et hyggeligt bekendtskab, og det hele gik så godt, at jeg kan sidde og skrive om det nu. Jeg startet med at flyve ud fra Randers, hvor der var klub-dag, så der var masser af aktivitet og fly som skulle i luften. Det er altid lidt spennende når der er lidt trafik, men det kan også blive en stressfaktor. Jeg er lidt mere bange for at dumme mig i påsyn (eller påhør på radioen) af alle de andre piloter som flyver rundt. Nå, take-off gik OK, men jeg har lagt til mig en dårlig vane i starten. Det er noget med forkert brug af ror, lige efter take-off, og det gentog sig mange gange. Øv, troede jeg havde kontrol der, men jeg vinglet lige lovlig meget efter at hjulene slap. Men man kan vel lære det også. Ud fra Randers, direkte mod Hadsund, for kort græsbane, med tilhørende starter og landinger. Først et par med instruktøren, så fem landinger uden. Alt gik, men ikke alt gik super godt. Fik pludselig problemer med at jeg drejede ind på basen for tidligt, med det resultat at jeg kom ind, alt for højt. En gang kom jeg til at lande langt inde på banen, og det er ikke så godt når banen er kort. Der var ingen sikkerhedsrisiko, men jeg valgte at stoppe, taxe tilbage til enden af banen, for en ny start. Neste gang kom jeg for højt ind igen, og kunne ikke komme ned i tide! Så blev det en overskydning. Når jeg ligger og laver landingsrunder, så har jeg nok at hænge fingrene i, så jeg skulle lave endnu en høj anflyvning før jeg fattet hvorfor jeg kom så højt ind. Så jeg tog en ekstra runde, hvor jeg drejede ind senere, og så blev det meget bedre. Vigigt pointe – gør det rigtigt i hele runden, så laver man færre fejl, og skal ikke “jagte” idealsporet. Det kommer nesten af sig selv, og det sparer en for en masse arbejde og stress. Fedt nok. Synes jeg lærte noget, og det er altid godt.
-Frokostpause – dvs. et medbragt pølsehorn og lidt vand, så var det op alene for lektion 15. Der står endel ting på lektionsplanen, som jeg også ville gøre, men hvis man ikke gør alle tingene 5 gange, så tager det altså ikke 1,5 time, at lave programmet. Instruktøren sagde også, at jeg bare skulle flyve lidt rundt, og hygge mig, og opleve flyvningen, blive kendt i området, osv. Jeg ville prøve at gøre det, og samtidig undgå at flyve ind i Århus TMA, eller Aalborg TMA, og når man ser på kortet er der jo masser af plads, mellem de to områder, men når man skal brænne af 1,5 time, så kommer man jo langt. Grunden til at jeg ville undgår Århus og Aalborg var at jeg ikke ville dumme mig for meget på radioen. Forkert beslutning, men noget som jo er tilladt osv. Set i bakspejlet, så ville det være bedre at være i kontakt med dem for at få trafikinformation osv. Øvelserne var 30 og 45 graders drej, langsom flyvning med og uden flaps, stigedrej, nedstigningsdrej, og lidt sight-seeing. Det var veldig sjovt, og når der ikke var nogen instruktør, og jeg havde endel tid, så kameraet blev trukket frem, for nogle billeder af udsigten. Motivene var ikke specielt gode, men det fede var bare at gøre det, fordi man kunne! Fik lavet øvelserne et par gange, med godt resultat (om jeg må sige det selv!) Tilbage til Hadsund for at hente instruktøren og så tilbage til Randers. Så juhu, til en god lang dag i luften. Må også indrømme at jeg var godt træt da jeg kom hjem :-)
Udsigt over Østjylland
—-
Søndag: Lektion 17
Og her ser det ud som om jeg har hoppet over en lektion, og det gjorde vi også. Jeg manglet noget forberedelse ifm med lekt.16, som var endel navigering, og det blev svært at gennemføre det som planlagt. Så i stedet for 1 time nav, så blev det 2 timer med IFR øvelser, stall øvelser, VOR navigering, radar vectoring, Touch and go i Aalborg, MDR navigation som hele tiden blev afbrudt pga. mange pludselige og uforudsigelige motorbrande og motorstop. Altså ikke på rigtigt, men for sjpv, for at øve nødprocedurer. Lovet mig selv at øve mere på dem hjemme ved spisebordet. Jeg ser ud som en idiot, når jeg har lagt en tegning at instrumenterne på bordet derhjemme, og en tus som gashåndtag, en blyant som mixture, en anden som forvarmer, osv. Så sidder jeg der og giver gas med en tus, og griber i tomme luften ved siden af stolen for at checke at benzintilførslen. Konen ryster på hovedet, forståeligt nok. Det bedste med i dag, var at stort set alt hvad jeg lavede gik bedre end før, plus at anflyvning af Aalborg, som simuleret IFR med vectoring, var meget sjovt.
Så nu skal jeg forberede lektion 16, og ser umådelig frem til den sidste del af lektion 17, som er spin øvelser… Der kan man nemlig vælge at bruge den samme flyver (en aldrende og astmatisk C-150), eller en Zlin, som er akro-godkendt. Gæt hvad jeg vælger! -no-brainer, jeg venter med den del til jeg kan prøve Zlin’en! Det bliver totalt sjovt!
Kan i alle sammen hygge jer derude, og flyv pænt!
G

Halløjsa!
I går var det flyvetur igen, og det gik fint. Start fra Randers, mod Skive, med indlagt øvelser, og landingsrunder i Skive, samt en lille solotur med 3 landinger, og så hente instruktøren og tilbage til Randers. Hyggelig fyr, ham instruktøren, så ingen problemer med det. De følger jo en plan, så det hele hænger godt sammen, selv om man får en anden instruktør.
Der var travlt på Skive, med en anden motorflyver og et par motorglidere, som også var ude at flyve/øve sig, så det var vigtigt at holde udkig, og vide hvor de andre var i landingsrunden. Desuden, var der højre landingsrunder for motorflyverne, og venstre for de andre, så der var ingen dødside på pladsen.
En meget fin tur, i det bedste vejr indtil videre. Strålende sol, og kun minimal vind, og hen ad aftenen, ingen vind, så det var en fornøjelse at flyve. Ingen vindkast til at kaste mig rundt på finalen. De skævheder der kom, var så helt pga migselv! Landingerne gik OK, men med bedring for hver landing, så jeg kan mærke fremgang. Skal dog øve mig mere på sekunderne før landing og landing (flare), men denne gang var det nemmere at følge centerlinien, pga meget lidt vind. Fik også prøve opretning fra unormale flyvestillinger. Det går ud på at jeg skal lukke øjnene, og instruktøren kaster flyveren rundt for at gøre mig rundtosset, og overlader den til mig igen, for at rette den op igen. Ikke de store problemer, men det var ikke så voldsomt unormale stillinger. Lidt nesen ned eller op i et drej. Øvet 45 grader krængning, som kan blive meget bedre! Har en tendens til at bruge pedalerne lidt forkert, så det bliver et ukoordineret drej, og når det bliver sådan, jager jeg flyveren igennem hele drejet. Hmm. Øvelse gør – bedre, måske mester.
Tilbage i Randers, ca. 5 minutter inden solnedgang i total stille vejr, og en af de bedre landinger så langt.
Herligt!
G
PS: Ingen billeder – jeg får mig ikke til at tage kameraet med. Har for meget med bare at flyve flyveren, og alt det andet der sker.
PPS: Kommentar til Solo-billedet: Jeps, ser rimelig dorky ud, men hey – jeg var glad. Jeg kom levende fra det, og flyveren kan bruges igen!
G

Hejsa alle følgere!
Han er glad i dag! De forrige to lektioner talte instruktøren om at nu var det snart tid til solo, og jeg skulle regne med snart osv., men når man er så afhængig af vejret, så er det jo ikke til at forudsige hvornår man får chancen. Dagen kom, så i dag var det en hurtig lektion, for at øve lidt langsom flyvning, og nogle drej med hhv. 30 og 45 grader, og så tilbage til pladsen for landinger, med og uden motor. 3 af dem, så siger instruktøren de magiske ord; “Du beder bare om en full stop landing, og setter mig af, hvis du føler dig klar.” Han skulle bare vidst… klar – overhovedet ikke, hehe, så måske ligevel :-) Jeps. Parkerer, og instruktøren går ud, og så er jeg alene. HELT alene i hele verden, i en lille flyver. Den første spenning lægger sig, når jeg kalder op og ber om startklarering. Nu er det bare at gøre som jeg har lært, og jeg gør mit bedste, og det går ikke altfor godt på første forsøg. Kommer ind i landingsrunden, alt for højt, og det viser sig at forplante sig hele vejen ned til banen. Vinden kommer også lidt fra siden, så jeg driver lovligt langt væk fra centerlinien på de sidste 5 meter. Pokkers, dette går ikke – full skrue, og overskydning. Jeg må indrømme at jeg blev mere usikker på mig selv en godt var, men så op i en ny runde, og gøre tingene rigtigt. Nervøsiteten er helt væk, tilbage er fuld koncentration, og nu går det bedre. Jeg husker det hele, holder fart, vinkel, og retning, og så lander jeg! Selv. Alene. Stort, og en smule stolt, men så er det op igen, og igen er det koncentrationen som hersker. Gør det lidt bedre igen, og holder lidt lavere fart på finalen, og selv om jeg driver et par meter til siden, så holder jeg den fint, og lander stille og roligt. Hmm. Det kan godt lade sig gøre det her, og jeg føler jeg er på rigtig vej. Ind for en fuld stop landing, for at holde pause og diskutere med instruktøren, hvad der er godt og skidt. Så kommer den (har jeg fået at vide) traditionelle buket markblomster, og tillykke fra instruktøren. Juhu! Så har jeg gjort det, og jeg må indrømme jeg har mere at lære, og øve mig på, men jeg føler jeg kan! “Look ma, no instructor!”
Jeg kan ikke beskrive det bedre end illustrationen her;
Stolt solo pilotelev!buket
(C)2010 John Ewing, Køb den her!

Ja det var lektion 11, så var det lektion 12, og den var så at sige identisk med lektion 11. Først med instruktør, og ud for at lave nogle øvelser, og tilbage for landinger, men instruktøren gidder ikke rigtigt sidde ved siden af, så vi tager en landing uden motor, og en en fuld stop, så han kan gå for at drikke sin kaffe. (Eller hvad han nu gør, når han ikke er med. Måske banker han hovedet i veggen, og siger “hvad har jeg gjort.” Jeg ved det ikke, bare at han ikke er ved siden af mig.)
Jeg har fået besked på 3 landinger med motor, og 2 mærkelandinger. Det hele forløber fint, selv om lidt bedre kontrol på de allersidste små metre, nok er nødvendigt. Det er vel også en af grundene til at jeg skal have ca 30 timer mere i flyveren, inden certifikatet er i hus.
Lige på faldrebet – Flyveren er meget sjovere når instruktøren ikke er med! Den opfører sig pludselig endel anderledes, og er endel kvikkere, når man får sat 80 kg instruktør af. Efter start så klatrer den ud meget hurtigere en før, og ved justering af gassen, så er reaktionen meget hurtigere. Det, plus det at det er skide sjovt at flyve helt selv, så er det rigtigt fedt at flyve solo.
Sidste opsummering – en fantastisk dag i luften!
Happy landings!
G
-og sådan ser det ud…

I dag var vejret godt – sådan da. Det var skyer i 2200ft, og god sigt, men endel vind. Heldigvis nesten ned ad banen, men selvfølgelig ikke helt, samt vindstød på optil 26kt, så har man det som skal til for å kaste en stakkels flyveelev rundt i tumbleren. Jeg tror jeg har fundet, de altomfattende love om vind for piloter;
G’s 1. lov: Der er altid sidevind ved start og landing!
G’s 2. lov: Sandsynligheden for stille vejr (< 3 kt) er proportional med antal udførte landinger. Lov 1 er egentlig meget underlig, da de fleste baner bliver lagt i den retning som vinden normalt blæser fra - nemlig! Specielt lov nr. 2, gør selvfølgelig at piloter med mange landinger, aldrig har problemer med at lande, da de altid flyver i vindstille. (eller passer det nu...) Jaja, det er ihvertfald min teori, og jeg tror den passer... Sådan føltes det i dag, hvor det meste af anflyvningen gik fint, helt til ca. 20-30 meter over jorden, så kom der et vindstød, og sendte mig fuldstendig ud af kurs, på den ene eller anden måde, og jeg havde store problemer med at finde centerlinien. Så en touch-and-go-go, idet der kommer et kraftig vindstød lige inden jeg skal lette - det fører til at fartmåleren viser alt for meget i et par sekunder, og jeg tror jeg har masser af fart, og trækker op, men vups, så var der ikke mere vind, og vi dejser ned på banen igen. F&#%!"¤ lorteflyver! Nåja, så lærte man måske noget af det. Det var heller ikke mere alvorligt end at flyveren kunne bruges igen, og stoltheden fik sig en skramme. Pyhh. Radioarbejdet, var under par, men det siges at det er noget som kræver megen rutine. Jeps! Lavet nogle stall-øvelser som gik OK, og langsomflyvning gik fint, skal bare huske på at bruge fødderne noget mere for at holde kursen. Instruktøren mener jeg er klar for solo, så det kribler lidt i maven, ved tanken på det. Hvis det blæser ligesom i dag, så er det nok ikke nogen god idé. Det gode er at jeg begynder at få styr på anflyvningen, og en god følelse af hvor meget der skal justeres med gas, næsestilling og flaps, på vej ned. Det er utrolig sjovt, så nu håber jeg på heeelt stille vejr neste gang. -Så kan det være jeg skal flyve alene... :-) Nåja - jeg fik da kørt lidt solo i dag - altså på jorden. Checke flyveren, og køre den fra hangaren og ned til tanken, inden vi skulle starte. Godt vejr, ønskes til alle! G.

Jeps, i lørdags, var det tid igen, og det så ikke godt ud. Tågedis, og ellers skyer i 2-400 ft. er ikke optimalt, men TAF sagde at vejret ville blive bedre om ikke så længe, så instruktøren og jeg blev enige om at vente og se, og “pludselig” – 2-3 timer efter aftalt, så var det lige til at komme afsted, og vejret var bedre mod vest, så vi kom hurtigt til bedre vejr.
Det var ny instruktør, så jeg var bange for at nu var alt jeg gjorde helt forkert, men nej – det gik såmen OK. Først blev vi nødt til at flyve lavt, og kom “tilfædigvis” over mit eget hus. Det var jo sjovt, og det var nogen som så mig! Sjovt at prøve det også. Så var det videre med flyvning i lav højde (dog lovligt), og MDR navigation. Det var da en øjenåbner at se hvor højt op sådan nogen radio/tv master og vindmøller de faktisk er. Så det er om at holde god udkig, og vide hvor man er!
Lidt airwork (som er pilotsk for øvelser), inkl stall med/uden flaps, og stall i drej. Flyvemaskinen var ikke helt villig til at stalle i venstre drej, men instruktøren sagde det var normalt. Det endte med nogle stalls, hvor flyveren ikke var helt stalled, før recovery, og jeg fik besked på at virkelig sparke modsat ror – ikke prøve mig frem med for lidt udslag. Det blev bedre efter et par gange. Så var vi på vej tilbage til pladsen og nogle landingsrunder. …men på vej derhen fik vi “motorstop”, så var det check af den procedure, og alt gik fint, så nær som simuleret nødanråb på radioen. Jeg glemte tydeligvis alt om hvordan det skulle gøres. Tilbage for 5 landingsrunder, og en herlig sidevind, som ikke gjorde det nemmere. Det var vindkorrektion på landingsrunden, og de blev selvfølgelig ikke særlig firkantet. Ned til landing – setup forinden gik fint, men glemte forvarmeren på finale. Dammit – den har jeg ikke glemt før, så det var nyt! Ellers fik vi nogle sjove varianter over landingsrunden – tower ville give plads til en startende SAS maskine, så vi fik besked på at forlænge medvindsbenet. Det gik fint, og sidste landingsrunde var med højre drej, pga. faldskærmshoppere på venstre side. Sjovt at prøve det også. Så var der en mærkelanding uden motor, som ikke gik helt efter planen – kom ind lidt for kort, og måtte støtte med motor. Så en ny mærkelanding uden motor, hvor jeg fik rigelig højde, og landet langt inde på banen, men det er jo også OK, når banen er 3 kilometer lang.
Alt i alt en god tur med masser af nye oplevelser, og igen ikke perfekt, men tålelig flyvning, god navigation, og i alt en positiv lektion. Jeg synes jeg bliver bedre, og instruktøren mente også at jeg var rimelig sikker, selv om der selvfølgelig var småting her og der.
Det var den fortelling – skal ud å flyve om en time igen, så nu kører det!
Happy landings!
G